øv! Der er sket for mig, hvad der meget stor sandsynlighed også er sket for adskillige andre nye bloggere: Jeg er ikke blevet verdensberømt natten over. PIS.
Jeg forstår det ikke, nu har jeg brugt tid på at lave mig en blog, skrevet et helt indlæg...udelukkende for jeres skyld, men ingenting sker. Jeg har endda tilføjet min blog til mit msn-brugernavn. Men ak, ingen respons (andet end den på hylden i brusekabinen).
Og dog, en enkelt kommentar fra min, nu allerbedste, ven Tue er det dog blevet til. Tak fra hjertet, skal herfra lyde.
Den manglede intresse til mit store blog-projekt kan selvfølgelig skyldes, at der til dels kun er 1(nu hele 2) posts, og at bloggen er blot to dage gammel. Det kunne også skyldes min talentløshed som webskribent, haltende evner til at formulere sætninger længere end "husk mælk","ring til mor"og hvad der nu ellers kan stå på en Post-It. Generel mangel på venner er også et bud.
Det kunne også være Nemisis der indhenter mig, for de utallige gange hvor jeg har svaret folks sms'er, med det tiltalende og yderst krævende svar "OK".
Måske man bare skulle droppe hele blog-projektet, og satse på at indgå en pagt med djævlen, hvor jeg mod at udstille mig selv som komplet talentløs, kunne lave en hurtig skilling og blive bare en smule kendt. Men p den anden side, så jeg vil nok også møde stor modstand med dette projekt i form af en retsag mod Sonny og Gigi (AKA Brother & Sister), da jeg unægteligt vil overtræde deres patent.
Årsagerne til mit umiddelbare nederlag kan være mange, men jeg tror at jeg bliver ved lidt endnu. The blog must go on.
No comments:
Post a Comment