min forrige post handlede om hvordan mænd opfører sig når de er alene hjemme. Og konklusionen var: ikke særligt godt. Faktisk satte jeg det mandlige køn i et dårligt lys, hvilket jeg selvfølgelig beklager, og nu vil rode bod på, ved at sætte vores modstykke i et tilsvarende dårligt lys. Eller i det mindste lidt derhenad, kvinder er trods alt født med lidt husalfeblod i årene).
(Og til jer kvinder, begge to, der læser min blog, og tænker "mandschauvinist", vil jeg straks imødekomme jeres feministiske opråb med et rungende "Og-hvad-så?". Det er min blog og jeg skriver hvad der passer mig. Længe leve ytringsfriheden!)
Hvorom alting er, tror jeg at en aleneweekend for kvinder, har mange lighedstræk med mændenes. Tingene foregår bare på en anden måde, og med lidt andre midler. Desuden tror jeg, at rengøringen også her udskydes til sidst – vi er måske ikke så forskellige endda.
Kvinder konsumerer næppe samme mængder alkohol som vi mænd, til gengæld er indtaget af sukker helt ude i skoven. Hver eneste dag døjer vi stakkels mænd med salatbladskost, slanke fif, ad-er-det-slik, og ser-jeg-stor-ud-i-den-her-sorte-affalds-sæk-spørgsmålet! I det øjeblik vi smækker døren bag os, hiver vi kvindernes indre Charlotte Birkow med os i luftstrømmen. Tilbage sidder vores kærester, alene og lækkersultne. HALELUJA! for tankens blandselvslik. Pludselig rækker papirlap med Karen Blixen ikke langt når slikorgiet tillige spædes op med cola og lakridspiber. Glemt er alle tanker om stramme lår og faste baller, ”idioten er jo ikke hjemme alligevel, og de små sukkerbasser smager så fandens godt” tænker i, mens i springer aftensmåltidet over til fordel for endnu et afsnit af Nynne på tv3.
Pretty woman, Cocktail, Dirty dancing og Bridget Jones 1+2 hives frem fra gemmerne. Der sukkes, les og tudes, stadig med munden fuld af slik, når de klassiske film ruller over skærmen, igen. Dynen er slæbt med ind i stuen, fyrfadslyset er tændt, colaen skænket, i har iført jer campinghabbitten, håret er en uldtot og for en gangs skyld må der gerne pruttes. Livet er herligt!
Om morgenen synges der med på radioen, højt, og Femina flyder i stuen sammen med Kig Ind og alle tilbudsaviserne. De gennemgås slavisk på Bilka-maner, fra A-Z. Tilbud kan diskuteres med veninder over telefonen sammen med en sladderhistorie. Der er ingen der hysser på jer, ingen der brokker sig, ingen hensyn at tage. I er frie!
I hygger jer tøser, og fred være med det. Vi ved det godt. At bo sammen med jer, er ligesom med Matadormix - der er lakridser imellem ☺
Tuesday, February 20, 2007
Sunday, February 18, 2007
Om det at være alene hjemme
^Sådan ser vores stue ud til hverdag... Sådan skal den helst se ud igen kl 16.
Jeg har været alene hjemme i denne weekend, og det er dejligt. Ikke fordi, at jeg på nogen måde er træt af min kæreste, men det at være alene medføder en frihed man ellers sjældent opnår. Mænd opfører sig anderledes, når de er alene hjemme, og det er min opfattelse af den kvindelige del af forholdet accepterer dette fuldt ud, så længe sporerne slettes inden de attter dukker op på matriklen.
Det er måske lidt forkert at bruge vendingen "slette spor", da det får det til at lyde som om, at vi laver masse gris når vi er alene, i bund og grund handler det mere om at få lejligheden tilbage til samme stand hvori hun forlod den. Det kaldes med et lidt finere ord "oprydning".
Jeg har været alene i to dage nu, og følgende er blot et udpluk af ting der skal rettes op på inden prinsessen vender hjem. F.eks. har jeg ikke redt sengen i de sidste 48 timer. Soveværelset ligner mest af alt puderummet på grøn stue. Der er vist nok også noget med et par tomme ølflasker i stuen... og i køkkenet, ved computeren, to halvtomme på skænken i gangen, og en enkelt på toilettet.
Og apropos toilet, så skal det da vist lige ha en tur med børsten. Jeg sprang over sidst - man skal alligevel derud igen senere og dekorere porcelænet. Jeg er da en klammerik, tænker nogen, ja, men sådan er mænd. Der er ingen grund til at rydde op midt i weekenden, det vil blot optage vores nyvundne og kortvarige frihed.
Køleskabet skal også gennnemgås,da der med meget storsandsynlighed forefindes rester fra torsdagens eller fredagens aftensmåltid (afhængig af hvornår kvinden forlod domicilet)Skraldespanden skal tømmmes, og den der allerede er tømt skal fjernes fra sin plads i hjørnet af køkkengulvet, sammen med pizzabakken.
Hmmm... mangler jeg mere. JA!. opvask, støvsugning, fjerne mit beskidte tøj, hænge håndklædet tilbage, vande blomster og ikke mindst lufte ud - jeg har travlt, for alt skubbbes til søndag på en aleneweekend. Hver gang!
Men kan det overhovedet svare sig at lufte ud, spørger vi mænd tit os selv. Atmosfæren er dejlig lun og tung som en prutvarm dyne på en vintermorgen, hvem kan ikke lide det? Og uanset hvor meget gennemtræk vi skaber, vil de tilbagevendte fruentrimmere alligevel kommentere lugten af øl og boxershorts som unægteligt hænger i lejligheden frem til mandag.
Vi er nogle svin, men i ved i det godt, og i acceterer det. Det at bo sammen er nemlig ligsom at have den store TV-pakke - Der vil altid være tyske kanaler imellem!
Tuesday, February 13, 2007
Jeg har ikke lige haft tid...
Det er et par dage siden at jeg har blogget. Har man mistet lysten allerede? Næ, egentlig ikke, men jeg var desværre nødt til at aflyse weekendens bloggeri pga infame tømmermænd. Jeg tror ikke at jeg har været så syg siden dagene med hjemmeblandet vodka/juice og sorte svin bag Q8-tanken. Og ellers har jeg ikke haft tid... (Men det jo egentlig en lodret løgn.)
"Jeg har ikke tid", siger alle, inklusiv jeg selv." Jeg har haft travlt de sidste par dage..." Men med hvad, helt ærligt? Tja, som nævnt brugte jeg selv det meste af weekenden på at dekorere indersiden af kummen med daggammel gin&tonic, sove, ryste lidt, have ondt af mig selv, danse moderne i byen og spise lidt fastfood – så jeg har rigtignok haft travlt kan du høre.
I hverdagene har jeg også travlt, for modsat alle andre i denne verden har jeg et job. Og det er altså fra 9 – 17. Og så er dagen jo praktisk talt brugt. Når jeg kommer hjem skal jeg nemlig lige tjekke mail, igen, selvom jeg har tjekket den på jobbet. Flere gange endda. Så skal jeg zappe lidt frem og tilbage på fjernsynsapparatet en halv times tid, indtil jeg endelig bestemmer mig for at se genudsendelsen af American Chopper. Eller i hvert fald det meste af det, for jeg har jo set det før, og man vil også gerne lige læse overskrifterne på tekst-TV.
SHIT! Kl. er nu 19, og hvad med aftensmad... Igen har jeg travlt. Det tager sin tid at bestemme sig før man kan bestille hos Pepes Pizza. Jeg ku evt. lige pikle ned på Mac og hente en menu, men det tager jo en fandens tid til bens, da jeg havde for travlt til at lappe cyklen i går.
Jeg ku lave noget hurtigt mad selv, for indhente det tabte, men det er desværre ikke husblas der er omviklet fryse pizzaen, det er ægte pap og plastic, som skal fjernes! Det har jeg umuligt tid til. Desuden skal ovnen også varme op. Jeg skal nå filmen kl. 21 på tv3. Godt nok har jeg set den før, men det er noget andet når den er på tv – der er røvirritrende reklamer og billedet er dårligt, men jeg vil partout se den. Det vil sige se halvdelen, hvorefter jeg falder i søvn på sofaen. Kl. Ca. 24 vågner jeg i stuen, nu har jeg travlt med at børste tænder og komme i seng.
Endnu en dag er således gået uden at jeg nåede noget som helst. Jeg havde jo travlt. Rigtig travlt. Og i dag er jeg endnu mere presset, for det er onsdag og der kommer er Bubber og B.S. på tv2.
Jeg har pænt travlt ligesom alle jer andre, men hvor er det dog triste ting vi har travlt med.
Min morale er; man har stort set altid tid, det handler bare om prioritering (og om at misse et afsnit af The Simpsons)
"Jeg har ikke tid", siger alle, inklusiv jeg selv." Jeg har haft travlt de sidste par dage..." Men med hvad, helt ærligt? Tja, som nævnt brugte jeg selv det meste af weekenden på at dekorere indersiden af kummen med daggammel gin&tonic, sove, ryste lidt, have ondt af mig selv, danse moderne i byen og spise lidt fastfood – så jeg har rigtignok haft travlt kan du høre.
I hverdagene har jeg også travlt, for modsat alle andre i denne verden har jeg et job. Og det er altså fra 9 – 17. Og så er dagen jo praktisk talt brugt. Når jeg kommer hjem skal jeg nemlig lige tjekke mail, igen, selvom jeg har tjekket den på jobbet. Flere gange endda. Så skal jeg zappe lidt frem og tilbage på fjernsynsapparatet en halv times tid, indtil jeg endelig bestemmer mig for at se genudsendelsen af American Chopper. Eller i hvert fald det meste af det, for jeg har jo set det før, og man vil også gerne lige læse overskrifterne på tekst-TV.
SHIT! Kl. er nu 19, og hvad med aftensmad... Igen har jeg travlt. Det tager sin tid at bestemme sig før man kan bestille hos Pepes Pizza. Jeg ku evt. lige pikle ned på Mac og hente en menu, men det tager jo en fandens tid til bens, da jeg havde for travlt til at lappe cyklen i går.
Jeg ku lave noget hurtigt mad selv, for indhente det tabte, men det er desværre ikke husblas der er omviklet fryse pizzaen, det er ægte pap og plastic, som skal fjernes! Det har jeg umuligt tid til. Desuden skal ovnen også varme op. Jeg skal nå filmen kl. 21 på tv3. Godt nok har jeg set den før, men det er noget andet når den er på tv – der er røvirritrende reklamer og billedet er dårligt, men jeg vil partout se den. Det vil sige se halvdelen, hvorefter jeg falder i søvn på sofaen. Kl. Ca. 24 vågner jeg i stuen, nu har jeg travlt med at børste tænder og komme i seng.
Endnu en dag er således gået uden at jeg nåede noget som helst. Jeg havde jo travlt. Rigtig travlt. Og i dag er jeg endnu mere presset, for det er onsdag og der kommer er Bubber og B.S. på tv2.
Jeg har pænt travlt ligesom alle jer andre, men hvor er det dog triste ting vi har travlt med.
Min morale er; man har stort set altid tid, det handler bare om prioritering (og om at misse et afsnit af The Simpsons)
Thursday, February 8, 2007
Øv for en start på livet
Jeg har netop set naturprogrammet "vores planet" på DR. Allerførst et WOW! Fantastiske billeder.
Porgrammet handlede bla. om pingviner, mærkelige starutter. Først vralter de 150 km ind på indlandsisen med verdens mindste ben og verdens mindste skridt. Så står de og kigger og spekulerer i friværdi og mobilabbonement. Hernæst finder de en kæreste ved at lægge nakken tilbage og råbe alt hvad de kan mod den klare frosthimmel. Så knalder de - og det går stærk, for man er jo ikke ligefrem stolt at at vise "pivtøjet" frem i 60 graders frost, selvom man er pingvin. Så skrider hunnen, og efterlader den stakkels han alene med i ægget i 4 måneder. Uden mad! Så langt så godt.
Når hannen har brugt de 4 måneder i antarktis's inhumane anti-sauna, kigger ungen frem af ægget.
Straks severes det første og med garanti langt fra bedste måltid i hele hans liv - faren har gemt lidt gylp til purken dybt nede i mavesækken... i 4 måneder. 120 dages gammelt bræk er hvad der serveres for staklen. Øv siger jeg bare. Pludselig er lun modermælk alligevel ikke så ringe endda.
Når moderen endelig vender tilbage, er det med maven fyldt af halvfordøjedet fisk. Atter en gang vendes vrangen ud på mavesækken. Vomitus ad libitum, så det er om at holde sig til. Når alle er glade og har spist alt det bræk de nu engang kan rumme, tager moren ungen fra faren.
Jeg vil gerne nedlægge veto mod at blive pingvin-far i mit næste liv.
Porgrammet handlede bla. om pingviner, mærkelige starutter. Først vralter de 150 km ind på indlandsisen med verdens mindste ben og verdens mindste skridt. Så står de og kigger og spekulerer i friværdi og mobilabbonement. Hernæst finder de en kæreste ved at lægge nakken tilbage og råbe alt hvad de kan mod den klare frosthimmel. Så knalder de - og det går stærk, for man er jo ikke ligefrem stolt at at vise "pivtøjet" frem i 60 graders frost, selvom man er pingvin. Så skrider hunnen, og efterlader den stakkels han alene med i ægget i 4 måneder. Uden mad! Så langt så godt.
Når hannen har brugt de 4 måneder i antarktis's inhumane anti-sauna, kigger ungen frem af ægget.
Straks severes det første og med garanti langt fra bedste måltid i hele hans liv - faren har gemt lidt gylp til purken dybt nede i mavesækken... i 4 måneder. 120 dages gammelt bræk er hvad der serveres for staklen. Øv siger jeg bare. Pludselig er lun modermælk alligevel ikke så ringe endda.
Når moderen endelig vender tilbage, er det med maven fyldt af halvfordøjedet fisk. Atter en gang vendes vrangen ud på mavesækken. Vomitus ad libitum, så det er om at holde sig til. Når alle er glade og har spist alt det bræk de nu engang kan rumme, tager moren ungen fra faren.
Jeg vil gerne nedlægge veto mod at blive pingvin-far i mit næste liv.
Wednesday, February 7, 2007
11 X Flemming, Carl Mar og et skyl i toilettet
I har ventet længe, og i har ventet tålmodigt. Her kommer den så, belønningen, beretningen i alle (eller i hvert fald Tue) har ventet på. Den om fiskene. Ja, dem på billedet, dem bagved planterne og træstubben.
Jeg er for nylig blevet den lykkelige ejer af 15 (nu kun 13) fine fisk. 12 neonfisk og fire andre fisk med velklingende latinske navne. Neonfiskene har også et fint latinsk navn, men hverken de, fiskehandleren eller jeg kan udtale det, og alle synes at være tilfredse med ”flemming” så det hedder de, alle sammen. Også den der døde. Den gav pludselig op. ”Jeg gider ikke mere” råbte den, tabte det ene øje, og døde på stedet. Det er vist meget normalt for fisk.
De resterende 4 mangler stadig navne, eller dvs faktisk kun de to, JanKenneth og KarstenBill blev døbt i forgårs. KarstenBill har jeg imidlertid set mig nødsaget til at likvidere, da han var en helvedes tyran overfor Flemming og Flemming og Flemming og Flemming og Flemming og Flemming og Flemming og Flemming og Flemming og Flemming og Flemming og de 3 andre.
Dyreplager! tænker du måske, men jeg havde ingen anden udvej. Jeg prøvede virkelig at være en forståelig fiskepasser, men ak.
Jeg gav ham stuearrest i form af ”bo-alene-i-pose-med-vand-i” Jeg talte med ham om problemet, men det viste sig efter forholdsvis kort tid at være en blindgyde, da fisk foretrækker envejskommunikation. Jeg læste højt fra BS’ bog og slæbte sågar akvariet hen foran fjerneren til et afsnit af Oprah. Intet hjalp. Nætstekærlighed var ikke ord hans lille skælbefængte krop kunne rumme. Han var en uforbedrelig enehersker – og så skal man fanme ikke bo i mit akavrium.
Ligsom Bubber har jeg dog svært ved at slå dyr ihjel, så jeg prøvede at afsætte fisken til hans ligemand; Carl Mar Møller. Han følte sig imidlertid truet af fiskens intellekt, så menneskehedens bedste svar på en alphahan takkede brølende NEEEEEJ TAAAAK (og råbte et eller andet med pikken).
Enden blev at jeg trak KarstenBill ud i toilettet. Og det synes jeg et eller andet sted er meget fair. Flemming’erne og de andre fisk har fundet sig i hans lort længe nok, nu må han finde sig i mit. Og det bliver ikke en af dem med majs, for det kan fisk godt lide, og det han på ingen måde gjort sig fortjent til.
PS. Navneforslag til mine sidste to fisk er velkomne.
Saturday, February 3, 2007
Føljetonen om de bevingede ord 1
(se underliggende post for indledning til min føljeton)
Dagens ord: Pernittengryn
Hva’ fa’en er det for et ord, og hvad betyder det egentlig?
For at starte med ordets betydning, så ved jeg det faktisk ikke helt. Forskolelærdom fra fordums tid siger mig dog, at hvis man er pernittengryn, er man meget pertentlig, en paragrafrytter af Guds nåde.
Men helt ærligt, Pernittengryn, jeg hader det ord. Man skal man have kæmpet mod svensken i 1600-tallet, for at have en, stadig ikke god nok, men bare tilnærmelsesvis ok undskyldning for at bruge det ord. Ydermere skal personen der tiltales som værende pernittengryn, såfremt denne ikke er født just efter reformationen, være i besiddelse af nudansk ordbog, for at forstå ,hvad det nu lige er, at man er. I dagens Danmark kalder man ikke en pige, der bekymrer sig om hvorvidt hendes mobilcover macther farven på hendes BH pernittengryn. Hun kaldes en ”totalt-fucked-up-prøv-lige-at-slap-af-med-det-der-agtig-bitch”. Der er til at forstå, sådan da, det vigtigste er at hun ikke er pernittengryn, det er outdated. Og pigen vil med garanti være enig med mig.
Men hvor stammer dette mærkværdige ord fra? ”Var det en som at der lige hed Per og som lige havde nitten gryn eller hva’?”, kan man spørge dumt. Ja, det var det faktisk, kan jeg hertil svare.
Historien tager sit udgangspunkt i den sagnomspundne kornsort nittengryn, udviklet af landmandssønnen Per Grünn. Denne Per var med til at forsvare Danmark mod svensken i tidernes morgen, og datidens feltration var ikke hans yndlingsmåltid. (Det skal måske lige indskydes at dengang forkælede hæren ikke sine ansatte med gastronomiske orgasmer som bøf-stroganoff, tarteletfyld og ravioli på dåse. Den stod på vand og brød)Per var træt af det tørre brød, og bestemte sig for at dyrke noget korn, der kunne give bedre brød. Efter krigen tog han til Holland, nærmere bestemt byen Dingenoot, (Notits til mig selv, Dingenot - sjovt ord). Her fremavlede han efter 20 år en meget speciel kornsort med præcist nitten korn på hvert strå, som han kaldte nittengryn. Da opskriften på nittengryn var i hus, flyttede han atter til Danmark, hvor han blev kongelig hofleverandør af korn - nittenkorn
Det åbenlyse ordspil i hans navn gjorde at han i Danmark aldrig kaldt andet end Peer "Nitten" Grünn, eller rettere Per "Nittengryn". Han var en pertentlig herre og gik umanerligt meget op i dyrkningen af nittenkorn(udvalget af mere fornuftige fritidsintereser så som spekulering i fri-værdi, temadage på DR2 eller net-dating var yderst sparsomme på Pers tid) Han talte sågar efter, om der nu også var 19 korn på stråene, for at sikre sig at hans korn ikke var blevet ”forurenet” af de omkringliggende marker. Heraf nutidens betydning.
Efter Peer Grünns død, forsvandt kornsorten med ham, da ingen andre landmænd formåede at få denne kornsort til at gro. Med tiden glemte man kornsorten, men navnet Peer "Nitten" Grünn hang ved og blev forvansket til ordet ”pernittengryn”.
Viola’ - the story of ”pernittengryn”
Dagens ord: Pernittengryn
Hva’ fa’en er det for et ord, og hvad betyder det egentlig?
For at starte med ordets betydning, så ved jeg det faktisk ikke helt. Forskolelærdom fra fordums tid siger mig dog, at hvis man er pernittengryn, er man meget pertentlig, en paragrafrytter af Guds nåde.
Men helt ærligt, Pernittengryn, jeg hader det ord. Man skal man have kæmpet mod svensken i 1600-tallet, for at have en, stadig ikke god nok, men bare tilnærmelsesvis ok undskyldning for at bruge det ord. Ydermere skal personen der tiltales som værende pernittengryn, såfremt denne ikke er født just efter reformationen, være i besiddelse af nudansk ordbog, for at forstå ,hvad det nu lige er, at man er. I dagens Danmark kalder man ikke en pige, der bekymrer sig om hvorvidt hendes mobilcover macther farven på hendes BH pernittengryn. Hun kaldes en ”totalt-fucked-up-prøv-lige-at-slap-af-med-det-der-agtig-bitch”. Der er til at forstå, sådan da, det vigtigste er at hun ikke er pernittengryn, det er outdated. Og pigen vil med garanti være enig med mig.
Men hvor stammer dette mærkværdige ord fra? ”Var det en som at der lige hed Per og som lige havde nitten gryn eller hva’?”, kan man spørge dumt. Ja, det var det faktisk, kan jeg hertil svare.
Historien tager sit udgangspunkt i den sagnomspundne kornsort nittengryn, udviklet af landmandssønnen Per Grünn. Denne Per var med til at forsvare Danmark mod svensken i tidernes morgen, og datidens feltration var ikke hans yndlingsmåltid. (Det skal måske lige indskydes at dengang forkælede hæren ikke sine ansatte med gastronomiske orgasmer som bøf-stroganoff, tarteletfyld og ravioli på dåse. Den stod på vand og brød)Per var træt af det tørre brød, og bestemte sig for at dyrke noget korn, der kunne give bedre brød. Efter krigen tog han til Holland, nærmere bestemt byen Dingenoot, (Notits til mig selv, Dingenot - sjovt ord). Her fremavlede han efter 20 år en meget speciel kornsort med præcist nitten korn på hvert strå, som han kaldte nittengryn. Da opskriften på nittengryn var i hus, flyttede han atter til Danmark, hvor han blev kongelig hofleverandør af korn - nittenkorn
Det åbenlyse ordspil i hans navn gjorde at han i Danmark aldrig kaldt andet end Peer "Nitten" Grünn, eller rettere Per "Nittengryn". Han var en pertentlig herre og gik umanerligt meget op i dyrkningen af nittenkorn(udvalget af mere fornuftige fritidsintereser så som spekulering i fri-værdi, temadage på DR2 eller net-dating var yderst sparsomme på Pers tid) Han talte sågar efter, om der nu også var 19 korn på stråene, for at sikre sig at hans korn ikke var blevet ”forurenet” af de omkringliggende marker. Heraf nutidens betydning.
Efter Peer Grünns død, forsvandt kornsorten med ham, da ingen andre landmænd formåede at få denne kornsort til at gro. Med tiden glemte man kornsorten, men navnet Peer "Nitten" Grünn hang ved og blev forvansket til ordet ”pernittengryn”.
Viola’ - the story of ”pernittengryn”
Indledning til min nye føljeton om…
Ligesom alle andre bloggere med respekt for sig selv (og deres imaginære evigt tilbagevendende, teksthungrende publikum), vil jeg lave en føljeton. Og når jeg nu endelig har taget mig sammen, og er begyndt at skrive lidt igen efter mange års bero, hvad er så mere oplagt end emnet: ” Om det at begynde at skrive igen efter manges års bero”. Jeg tror ikke der findes noget mere oplagt end det! I så fald er bud velkomne.
Hvorom alting er, er jeg dog en meget uforudsigelig fætter, så dette bliver ikke emnet. Jeg har i stedet valgt at kredse om noget lidt mere underfundigt og til tider ligefrem pusseløjerligt. En føljeton om ord. En hel serie, startende med denne, om ord. Bare ord. Grimme ord, små ord, underlige ord, sjove ord, irriterende ord, ord man ikke bruger nok(feks gavtyv), ord man bruger for meget osv.Listen er, som Pornostjernen Peter North, utømmelig.
Jeg vil heller ikke udelukke muligheden for at lommefilosofere over ordsprog. Teknisk set er et ordsprog godt nok flere ord sat sammen, men samtidig har ordet ”ord” den spidsfindighed at det gradbøjes ens i ental og flertal, så teknisk set bryder jeg altså ikke dogmerne i min ”føljeton-formulering”
Afslutningsvis på min indledning vil jeg udfordre min ekspotentielt voksende læserskare til at komme med kvalificerede bud på det længste ord som en umodificeret mobiltelefon-ordbog kan stave. Mit bud er ”menneskerettighedsdomstolen”.
Jeg sætter en bjørnebryg på højkant, nej to faktisk.
Hvorom alting er, er jeg dog en meget uforudsigelig fætter, så dette bliver ikke emnet. Jeg har i stedet valgt at kredse om noget lidt mere underfundigt og til tider ligefrem pusseløjerligt. En føljeton om ord. En hel serie, startende med denne, om ord. Bare ord. Grimme ord, små ord, underlige ord, sjove ord, irriterende ord, ord man ikke bruger nok(feks gavtyv), ord man bruger for meget osv.Listen er, som Pornostjernen Peter North, utømmelig.
Jeg vil heller ikke udelukke muligheden for at lommefilosofere over ordsprog. Teknisk set er et ordsprog godt nok flere ord sat sammen, men samtidig har ordet ”ord” den spidsfindighed at det gradbøjes ens i ental og flertal, så teknisk set bryder jeg altså ikke dogmerne i min ”føljeton-formulering”
Afslutningsvis på min indledning vil jeg udfordre min ekspotentielt voksende læserskare til at komme med kvalificerede bud på det længste ord som en umodificeret mobiltelefon-ordbog kan stave. Mit bud er ”menneskerettighedsdomstolen”.
Jeg sætter en bjørnebryg på højkant, nej to faktisk.
Subscribe to:
Posts (Atom)