Føljetonen om de bevingede ord 1

(se underliggende post for indledning til min føljeton)

Dagens ord: Pernittengryn

Hva’ fa’en er det for et ord, og hvad betyder det egentlig?
For at starte med ordets betydning, så ved jeg det faktisk ikke helt. Forskolelærdom fra fordums tid siger mig dog, at hvis man er pernittengryn, er man meget pertentlig, en paragrafrytter af Guds nåde.

Men helt ærligt, Pernittengryn, jeg hader det ord. Man skal man have kæmpet mod svensken i 1600-tallet, for at have en, stadig ikke god nok, men bare tilnærmelsesvis ok undskyldning for at bruge det ord. Ydermere skal personen der tiltales som værende pernittengryn, såfremt denne ikke er født just efter reformationen, være i besiddelse af nudansk ordbog, for at forstå ,hvad det nu lige er, at man er. I dagens Danmark kalder man ikke en pige, der bekymrer sig om hvorvidt hendes mobilcover macther farven på hendes BH pernittengryn. Hun kaldes en ”totalt-fucked-up-prøv-lige-at-slap-af-med-det-der-agtig-bitch”. Der er til at forstå, sådan da, det vigtigste er at hun ikke er pernittengryn, det er outdated. Og pigen vil med garanti være enig med mig.

Men hvor stammer dette mærkværdige ord fra? ”Var det en som at der lige hed Per og som lige havde nitten gryn eller hva’?”, kan man spørge dumt. Ja, det var det faktisk, kan jeg hertil svare.

Historien tager sit udgangspunkt i den sagnomspundne kornsort nittengryn, udviklet af landmandssønnen Per Grünn. Denne Per var med til at forsvare Danmark mod svensken i tidernes morgen, og datidens feltration var ikke hans yndlingsmåltid. (Det skal måske lige indskydes at dengang forkælede hæren ikke sine ansatte med gastronomiske orgasmer som bøf-stroganoff, tarteletfyld og ravioli på dåse. Den stod på vand og brød)Per var træt af det tørre brød, og bestemte sig for at dyrke noget korn, der kunne give bedre brød. Efter krigen tog han til Holland, nærmere bestemt byen Dingenoot, (Notits til mig selv, Dingenot - sjovt ord). Her fremavlede han efter 20 år en meget speciel kornsort med præcist nitten korn på hvert strå, som han kaldte nittengryn. Da opskriften på nittengryn var i hus, flyttede han atter til Danmark, hvor han blev kongelig hofleverandør af korn - nittenkorn

Det åbenlyse ordspil i hans navn gjorde at han i Danmark aldrig kaldt andet end Peer "Nitten" Grünn, eller rettere Per "Nittengryn". Han var en pertentlig herre og gik umanerligt meget op i dyrkningen af nittenkorn(udvalget af mere fornuftige fritidsintereser så som spekulering i fri-værdi, temadage på DR2 eller net-dating var yderst sparsomme på Pers tid) Han talte sågar efter, om der nu også var 19 korn på stråene, for at sikre sig at hans korn ikke var blevet ”forurenet” af de omkringliggende marker. Heraf nutidens betydning.

Efter Peer Grünns død, forsvandt kornsorten med ham, da ingen andre landmænd formåede at få denne kornsort til at gro. Med tiden glemte man kornsorten, men navnet Peer "Nitten" Grünn hang ved og blev forvansket til ordet ”pernittengryn”.

Viola’ - the story of ”pernittengryn”