Island min bare røv

Er der noget jeg ikke kan fordrage, så er det edderbroderme Island (og selleri, men det er anden historie). Intet, nix, nada og en hel masse ingenting, er hvad det land har at byde på. ”Hvad med Björk?” vil nogen sige, ”Er du selv fra Island?”, vil jeg svare – hvem i hele den vide verden kan ellers lide hendes tarvelige forsøg på at lave musik? Giv Morten og Peter to grydelåg hver, tilsæt et epileptisk anfald og en triangelbutik, og de vil stadig diske op med en væsentlig bedre musikalsk oplevelse, end hvad den islandske pygmæ kan præstere.

"Jeg ligner næsten en japaner! Og jeg kan synge falsk samtidig med..."

”We are the earthintruders” synger hun i hendes nyeste ”hit”. Gud forbyde det! En verden fuld af islændinge er værre end en trøje fuld af kløpulver.

Lidt ros vil jeg dog give dem. De har et positivt syn på tilværelsen. De døber deres drengebørn ”Halgrimm”, trods det faktum, at de faktisk er ”helgrimme”. Og blege. I bedste fald vokser disse drenge op og bliver til halvpsykotiske politimænd med imaginære kærester, der hver søndag optræder på DR1 i den bedste sendetid. Må vi helst blive fri for det, tak. Og går det rigtigt galt, er barnet en pige, der forsøger sig som musiker.

De er meget stolte af deres varme kilder – hvorfor? Det er jo helt unikt og fantastisk – Gu er det ej. Rejs 3 timer I bus og oplev… varmt vand. Jeg har varmt vand I hanen, det er da mere imponerende. Jeg vil til hver en tid hellere træde ud på et opvarmet badeværelsesgulv, end at rulle mig rundt i røvkold sne efter endt badning, som åbenbart er tradition på de kanter.
At kilderne er varme, skyldes at de ligger oven på en potentiel dødsfælde, en vulkan. Hvis sådan en fætter pludselig eksploderer, koger den dig og resten af din halvnøgne familie hurtigere end du kan nå at sige ” tölva”.

Hvad fanden er tölva? – Jo, det er såmænd en computer, på islandsk! Islændinge opfinder nemlig deres egne ord. De kan ikke bruge de samme ord som resten af verden – det er alt alt for nemt. Island er en hemmelig klub med et hemmeligt sprog, men ingen udenfor landegrænserne gider på nogen mulig måde at være med i klubben. Det ved Island bare ikke.
Deres egne unge landsmænd har dog med udbredelsen af ”tölva’en” og Internettet fået øjnene op, og hvalfarter fra staten i jagten på et bedre liv uden indavl og dårlig retorik. (Tue ved hvad det er, hvis i er i tvivl).

Selv filmen “The Island” er dårlig. Ikke engang ligge navn til noget kan de. Alt hvad dee rører ved bliver ikke til guld, men til lort. Og det er ikke en egenskab der gør, at man skal rejse ud i verden. Bliv hjemme, pas jer selv og lad os andre være i fred.


Følg med I næste uge når Færøerne får en tilsvarende overhaling.