Mere smør?

Alle kender det: man sidder til familiefrokost og smørret går bordet rundt. Man tager et hug i kærgården med kniven og tænker ”er det her nok til et helt stykke brød?”. Tankerækken udvides omkring hvorvidt man skal tage lidt mere smør på kniven, og risikere at måtte lave et fælt og yderst ilde set afskrab på kanten af tallerken, eller om man skal spare sig med chance for at havne i den anden grøft. Scenariet om for lidt smør nemlig også noget lort, for det er sgu noget trist, når 30% af ens mad pludselig er tør som sårskorper fra en kamel.

Af uforklarlige grunde findes der i dette land en uskreven regel om at man kun hugger i smørret én gang pr rundsending. Parkerer man smørret foran sig, og bruger den fornødne tid til at planere rugbrødet ved hjælp at små sikre strøg, skaber man hurtigt et uopretteligt kaos i familiefrokostens infrastruktur. I visse familier kan en sådan opførsel ved bordet ligefrem resultere i, at måltidet bliver din sidste nadver, eftersom ”farbror snaps” ikke finder sig i hvad som helst.

Jeg har nu levet i godt 25 år, og det er stadig så godt som umuligt for mig at ramme det helt rigtige dosering smør i et hug. Op til vigtige arrangementer så som julefrokost hos svigerfamilien, har jeg sågar dagen i forvejen købt en pakke smør og en skiveskåret pakke Kohberg, og trænet som en gal indtil min fejlmargin nærmede sig noget de fleste ville være benovet over.
Men til hvad nytte?, når nu svigerfamilen foretrækker Schulstad hvis skiver er ca 20% mindre. Det er en kamp man ikke kan vinde. Medmindre...

At man opfinder man smørdispensere! Præcist som vi kender det fra badeværelset, bare skift sæben ud med en stuevarm Kærgård. Et let tryk, og videre. Nemmere kan det da ikke blive. Man kunne endvidere udvikle dispenseren med en lille doseringsindikator alt efter om man ønsker skrabet, almindelig eller tandsmør. Hvor svært kan det være? Og hvor meget bedre et sted ville verden ikke blive? Og kan man stadig nå at melde sig til Danmarks bedste ide?