hvem er jeg?

Vis mig dine venner og jeg skal sige dig hvem du er! Således lyder et gammelt ordsprog. Det holder imidlertid ikke længere vand i vores moderne kommunikationssamfund. Den nye tese er: Google’l dit navn, og nettet vil vise hvem du er.
Google er vor tids telefonbog, hvor fjerne slægtninge, kommende chefer, børn man ikke vidste man havde, svigerforældre, gamle venner fra folkeskolen og andre nysgerrige sjæle kan samle information om dig og din person.
Derfor bør du tjekke efter hvad der egentlig ligger med dig, eller dit navn og roder rundt derude på www.
Nu var mine forældre en anelse sparsomme, for ikke at sige direkte nærrige, med mellemnavne, derfor lyder mit fulde navn blot; Jesper Pedersen (hvilket for resten gir 1.230.000 hits på google). Havde min nærmeste familie givet mig et mellemnavn i stedet for noget afskyeligt kjoleagtigt tøj, havde chancen for at blive forvekslet med en anden været betragteligt mindre. Det gjorde de imidlertid ikke...

Første hit på Google er ham her

En gemen og en smule overvægtig dødsengel med hang til gotisk stemning og satanisk tilbedelse. Folk der ikke vidste bedre kunne tro at det var mig!

Nr. 2 Jesper på listen er Ph.D studerende – folk der ikke vidste bedte kunne tro at det var mig

Nr. 3... find selv på noget, han findes garanteret

Der findes alle mulige slags Jesper Pedersen derude, men ingen af dem synes at være mig. Ikke engang denne blog kan jeg hitte med google. Frygteligt irriterende.

Og søger man billeder bliver dette ikke bedre. Dette er et af de første hits...

Havde jeg været blind dater, havde mine dage været da talte, da der desværre synes være en tendens til overvægt blandt de mange "falske" Jesper Pedersen. De giver mig et dårligt ry, gør de.

Jeg tror, at jeg vil tage kontakt til et ”søgemaskineoptimeringsfirma” (og ja, det hedder det altså, og de findes faktisk!) og se om jeg kan få den rigtige Jesper på nettet, dvs mig. I burde gøre det samme. Især hvis i er singler!

toiletternes nirvana

Det er min umiddelbare erfaring at rigtig mange mennesker undgår handicaptoiletter. Hvorfor at det forholder sig således, forstår jeg ikke. Overhovedet ikke! For mig er et handicaptoilet som en oase i ørkenen – en redning sendt fra himlen. Jeg har absolut intet imod at placere min blege røv på et lunt handicap-lokumsæde, tværtimod. Spotter jeg et såkaldt handilokum er min lykke gjort. Fordelene ved at træde at på et sådant sted er mange, men dette vælger imidlertid folk at overse, af frygt for at blive stemplet som ”anderledes”. Eller endnu værre, skrækscenarie at der pludselig sidder en gut i rullestol med hvide knoer og våde øjne, og trygler ængsteligt om hjælp til at knappe op, når du lettet åbner døren efter endt gerning.



Jeg er heldigvis født uden moral (eller også har jeg bare smidt den væk i løber af årene), jeg ville uden tøven svare et tørt ”NEJ”, på et sådant spørgsmål (med mindre betragtelige summer af ussel mammon kom på banen). Jeg har gennemtænkt mulige skrækscenarier, og derfor ikke bange for at blive påtalt af hjælpelise individer efter den netop overståede ud-af-kroppen-oplevelse. Jeg er heller ikke bange for at blive stemplet som anderledes af eventuelle vidner til mit handilokumbesøg. Folk der besøger et hvilket som wc nyligt frekventeret af undertegnede, vil alligevel tænke ”han må være syg, sådan kan det umuligt lugte”. Jeg er ude over bekymringerne ved anvendelsen af et handicap toilet, jeg kan læne mig tilbage, slå begge armlæn ned og nyde de gunstige privilegier. Og der er mange:

For det første er der aldrig kø, da ingen vil røre handihuset med en ildtang.
For det andet er disse toiletter tit enorme, altså rent kvadratmetermæssigt, så der er plads til at du kan smide din sportstaske på gulvet, og strække benene idet du slipper lasten. Det er dog ikke kun lutter lagkage, da det øgede rumfang desværre også medfører en langt bedre akustik, til glæde for de færreste!

Der er sjældent ydet hærværk på inventaret eller malet graffiti på væggene, da handicappede mennesker generelt er bedre opdraget end vi andre tosser (enten det, eller også er de for dumme til at forfatte lokumspoesi og ødelægge ting generelt). Det vil sige, at knagen bag på døren stadig forefindes, og at man dermed slipper for at skide med sin jakke i skødet. Tit oplever jeg også langt mere ”venligt” papir i disse oaser, frem for det gængse korn 60, på toilettet ved siden af. Endelig er der vippe-armlænet, som forvandler den ellers kolde porcelænstragt af en skammel, til noget der mindre om en lun dyb Chesterfield lænestol.

Handicaptoiletter er et fint sted. For fint til at de skal have det helt for sig selv. Vi lever i et demokratisk og socialistisk land derfor skal vi deles om guldet. Jeg ser det som min fulde ret at gøre brug af landets handicaptoiletter, fremfor et til tider nødvendigt og pinligt onde. Du burde gøre det samme!

Værdighed - nej tak!

vi har på jobbet lavet en alternativ jobannonce.
Det er mig i den grønne. Mere er der vist ikke at sige om det. (det skulle da lige være: "Undskyld mor, jeg ved godt at jeg havde lovet at gøre dig stolt.")

here goes....

Glæder mig allerede til det kommer op som plakater på Odenses gymnasier. Tror jeg nok

The impossible quiz

Her er en lille "drillert" til weekenden. Se om du er klogere end mig - det er du nok. Jeg er nået til spørgmål 32

QUIZTIME!
(klik på play this game på sitet)