Ferie, ferie og ferie

Jeg sætter pris på at lave så lidt så muligt i mine ferier, og gør en dyd ud af at springe over hvor gærdet er lavest - eller endnu bedre, finde en låge, så slipper jeg for at springe. Dette er indlæg er en sådan låge. Over n' out

Uendelig uduelighed og ubrugelighed

Hvad tænker han dog på? Hvad kan være så slemt? Er det mon Hasse F fra Ugeavisen, Carl-Mar Møller eller Pernille Rosenkrantz-Theil? De er alle værdige kandidater, men sukkeret på min pissemad stammer denne gang fra noget så tåbeligt som gøgleruddannelsen!

Findes det virkelig, tænker du forhåbentlig? Findes der et sted hvor man for skattekroner ”uddanner” folk i at ”gøgle”, og tilmed kalder det for en decideret uddannelse? Det må jeg med sorg i sindet erkende.
Der skal være plads til alle i et demokrati, jo jo, bevares – men hvordan fanden i helvede kan det at være gøgler, på nogen mulig måde tænkes at bidrage til velfærdssamfundet? Jeg er ikke fjendtligt indstillet (måske lidt), jeg søger bare et fornuftigt svar på, hvordan en jonglerende mand på ethjulet cykel skaber flere arbejdspladser i det danske erhvervsliv? Hvordan kan det at kunne spy ild og gå på line være en voksen mands profession? Jeg fatter det ikke.

Spørger du klovnen med ballondyrene på gågaden, hvad det lige helt præcist er, at han laver vil han sikkert svare: ”En giraf!? Spørger du til hans profession vil han sige artist. Artist min røv, han er og bliver en lortegøgler af en lommetyv, og ikke en hat andet. Og apropos hat, så har jeg meget svært ved at forestille mig hvordan klovnen hver aften deler den beskedne bunke af mønter fra hatten i to, en til ham (og ballon-kæledyrene) og en til skattefar.

Men et eller andet sted er det næsten ok, at de ikke betaler skat. Jeg mener, en eller anden form for straf skal staten sgu da have, når de er dumme nok til overhovedet at smide penge i projektet til at starte med.

Men hvem bliver egentlig gøgler til at starte med? Er det socialt udsatte mennesker som er for dumme til at samle flasker, begå indbrud eller sælge sex til ældre mænd i lædervest? Med mindre du er fra Polen og stukket af fra dit omrejsende cirkus, ser jeg ingen, absolut ingen grund til at gå ind i branchen overhovedet. Og selvom du skulle være så forbandet uheldig at stå i ovennævnte situation, er gøgl næppe løsningen på din elendighed. Giv op, grav dig ned på den markedsplads hvor du i sin tid blev undfanget i et orgie af hash, frugtvin og lune guldøl.

Det kan næppe være for pengenes skyld, at folk maler sig hvide i hovedet og lader som om de er lukket inde i at glasbur. Kan det virkelig være fordi, at de selv synes, at det virker fornuftigt? I så fald burde disse mennesker blive lukket inde i et rigtigt bur, på havets bund.

Og gad vide om lommetyveri er et påkrævet valgfag til udannelsen? Alle ved jo at det ikke er selve ”artisten” der tjener pengene. Han får blot folk til at klappe af medlidenhed for hans sørgelige optræden. Dermed løftes hænderne op af lommerne og giver fri adgang til hans faste partner, lommetyven. Snigende, som den snog han er, fisker han ubemærket snesevis af punge op fra folks lommer, mens de overværer tragedien på brostensscenen. Hvordan opgiver man lige det i selvangivelsen?



Afslutningsvis på dette i forvejen alt for lange indlæg, vil jeg remse lidt op om hvilke fantastiske muligheder du får, hvis du uddanner dig til statsautoriseret gøgler fra selve kilden til galskaben - gøglerskolen
Her står:

Lær at arbejde med roller, kropssprog, masker, klovneri og komik, improvisation, gadegøgl, sminke, kostumer samt iscenesættelse.
Som artist arbejder du med forskellige former for fysisk træning – akrobatik, leg, boldspil, spring, jonglering, breakdance, stunts samt fremstilling af rekvisitter.

Her får du fælles og individuel undervisning i sang, dans og musik. Lær at arbejde med krop og stemme, lær at spille. En rejse i musikkens fantastiske univers inspireret af alverdens lyde, instrumenter og danse.

Jeg har her omskrevet dette noget optimiske syn på sagen ud fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv til følgende:

Lær at te dig som en komplet idiot, evt iført håbløse kostumer og tudegrim makeup. Som gøgler af guds nåde arbejder du med forskellige former for lommetyveri, kaste-ting-op-i-luften-og-gribe-dem-igen, lettere ildspåsættelse, simulering af epileptiske anfald, samt fremstilling af oppustelige ”skulpturer” du kan kalde dyrenavne.
Her får du fælles og individuel undervisning i noget der minder om sang og musik fra middelalderen. Lær at se ynkelig og fattig ud mens du spiller på et instrument du enten selv opfinder, eller find et ingen andre vil røre med en ildtang – feks. jødeharpe, xylofon eller triangel.
En rejse i musikkens jammerlige afkroge inspireret af alverdens euforiserende stoffer finansieret at statskassen.

Der er i bund og grund kun en ting at sige om gøgl – Don’t do it!

Effentårnet i Paris

På en gennemsnitlig dansk sommerdag kan man med lidt held opleve en gammel mand sidde på en bænk og tygge flødetabletter, mens han lystigt mumler for sig selv: ”Dette her bolsje er slet ikke ueffen!”

Hvem fanden i helvede har fundet på dette udtryk? Det er noget af det dummeste jeg længe har hørt. Koblingen fra det man siger, til det man rent faktisk mener, er enormt lang. Tænk lige over det en gang ”ikke ueffen”.

Som udgangpunkt må en ting være ”effen”, hvis tingen ikke er ”effen” må den være ”ueffen”. Hvis tingen ligefrem ”ikke er ueffen”, så må den jo være ”effen” – og violá, vi er tilbage hvor vi startede. Det er retorisk omvej af olympiske dimensioner. Med mindre man er opvokset i en jordhule på Flaster vil ingen omtale det modsatte køn som ”ikke ulækker”, når de vil gi en kompliment.

Endnu mere mærkeligt er det, at man hører aldrig om ting der er direkte efne. Jeg har i hvert fald aldrig hørt noget omtalt som effent. Ting kan åbenbart ikke være almindeligt efne, kun ikke uefne. Hvorfor, spør jeg, og kræver et svar fra den skrankepave af en sprogspasser som indførte den famødse vending i det danske sprog. Det var meget ueffent gjort. Tror jeg nok.

For hvad er noget egentligt, når det er ”ikke ueffent”. Hvor effent er det lige præcist at det er? Og hvor godt er det, i forhold til noget som er ”ok”? Og hvis man skal vælge mellem noget effent og noget rigtig godt, hvad bør man så vælge, for ikke at blive snydt?

Hele effen/ueffen/ikke ueffen-problematikken er i mine øjne meget anti ikke uforståelig.

Jeg tager sgu til Nyborg

Arhhh.... Tænker du, det er da vist kun blive en nitte. Og ja, det kan du såmænd have ret i – havde det ikke været for det faktum, at Nyborg ikke blot er sidste stop før sjælland. Nyborg er meget mere, ikke i Danmark, men på verdensplan.

Kender du England? Det gør du nok. Kender du også byen New Castle i England?

Get it...?

New Castle = Nyborg = WAUW!

Så længe at den ikke dansk, er Nyborg ikke så fælt og ærgerligt sted. Tyskland har Neuburg, i Schweiz ligger NeuChetel, Australien har sørme også en by ved navn New Castle og ligeledes huser Oklahoma i USA en New Castle.

Krafthelvede om ikke også Canada er med på vognen med en New Castle lidt udenfor Miramichi city. Og kunne jeg flere sprog ville jeg sikkert kunne finde flere.

Kender du en nyborg, som jeg ikke kender, gi lyd, og hjælp mig med at få lavet en liste over alle verdens nyborg. Det er noget vi alle sammen kunne bruge.

Drikkedunken findes stadig!

Her er vidunderet jeg tidligere har blogget om. Måske ikke det bedste billede i verden, men godt nok til at i kan kende lømmelen. (Tusind tak til den kære Nina for tilsendt foto.)

Til jer, der ligsom jeg selv, bliver varm om hjertet ved gensynet, har jeg en god nyhed: Æraen er ikke overstået: Den klassiske drikkedunks epos rummer flere kapitler.

To dage efter at jeg havde blogget om denne fætter af en drikkedunk faldt jeg over den i Fakta. 15. Kr. kostede den. Desværre blev jeg overmandet af min nærrighed, og det faktum at den kun fandtes i blå, så jeg købte den ikke. Jeg vil nemlig helst ha en rød. Jeg vidste at jeg ville fortryde det, og lige nu sidder jeg og fortryder. I morgen køber jeg den fanme, blå eller ej, og så skal det tylles rød saft.

Udliciteret hukommelse

Kender i de der, som altid fortæller en hvad man skal gøre. Dem der som altid har ret i sidste ende. Man vågner om morgenen med tømmermænd til dem, man kommer hjem fra byen i kæmpe huggert til dem. Og de stiller krav gør de, store krav, små krav, gør dit gør dat, husk at... og så videre. Og man er aldrig fri for dem. De dukker op overalt, i stuen, i køkkenet, i entreen, på jobbet, hos dine venner og bekendte – ja selv hos din nærmeste familie dukker de op i ny og næ.

Faktisk er et af de eneste fristeder toilettet - og ikke engang dette er helt sikkert. Jeg har hørt historier om folk der til deler selv dette private sted sted med dem. Vi hader dem og elsker dem på samme tid. Vi hader de krav de stiller til os, men vi ved samtidig at de i det lange løb kun vil os det bedste. Ofte har vi endda selv bedt om at blive mindet om disse krav.

Når alt kommer til alt har jeg dem dog kær. De er mit hjerte nært, og faktisk ville jeg slet ikke kunne klare mig uden. (Især når man tænker på, at min hukommelse har huller på størrelse med det store sorte hul licensen ryger ned i.) Uden dem ville mit liv ville være et stort kaos. Et virvar at glemte aftaler og fortrængte pligter.

Så derfor, af hele mit hjerte, tak! Tak fordi en eller anden opfandt de små gule sedler kaldet Post-It, fattigmandssekretæren.

Alene hjemme, igen.

Atter har huset været i min varetægt en hel weekend. Denne gang har jeg oplevet følgende fordele:

• Jeg behøver ikke gøre toasteren ren efter brug (før søndag).
• Jeg kan stoppe med at zappe på tv når der er: 1 – Rambo. 2:patter.
• Jeg behøver ikke spise ”rigtig mad”- Matadormix udgør et måltid.
• Grøntsager findes ikke.
• Jeg kan efterlade skabsdøre stå åbne, så jeg slipper for at åbne dem igen senere.
• jeg kan drikke direkte af mælkekartonen, uden den vanlige paranoia.
• Jeg kan spille falsk på min guitar uden at ødelægge nogens dag. På nær underboens, men det er jeg ligeglad med.
• Jeg kan lave et brøl af et vandfald ved at tisse midt i kummen, uden at det generer nogen. (på nær underboen, men igen er jeg ligeglad)
• Sidst men ikke mindst, jeg slipper for at se royal barnedåb. Og heldigvis for det!

Var det et tamt indlæg. Ja, det var det nok. Men jeg er træt. Det har været en lang weekend.