Uendelig uduelighed og ubrugelighed

Hvad tænker han dog på? Hvad kan være så slemt? Er det mon Hasse F fra Ugeavisen, Carl-Mar Møller eller Pernille Rosenkrantz-Theil? De er alle værdige kandidater, men sukkeret på min pissemad stammer denne gang fra noget så tåbeligt som gøgleruddannelsen!

Findes det virkelig, tænker du forhåbentlig? Findes der et sted hvor man for skattekroner ”uddanner” folk i at ”gøgle”, og tilmed kalder det for en decideret uddannelse? Det må jeg med sorg i sindet erkende.
Der skal være plads til alle i et demokrati, jo jo, bevares – men hvordan fanden i helvede kan det at være gøgler, på nogen mulig måde tænkes at bidrage til velfærdssamfundet? Jeg er ikke fjendtligt indstillet (måske lidt), jeg søger bare et fornuftigt svar på, hvordan en jonglerende mand på ethjulet cykel skaber flere arbejdspladser i det danske erhvervsliv? Hvordan kan det at kunne spy ild og gå på line være en voksen mands profession? Jeg fatter det ikke.

Spørger du klovnen med ballondyrene på gågaden, hvad det lige helt præcist er, at han laver vil han sikkert svare: ”En giraf!? Spørger du til hans profession vil han sige artist. Artist min røv, han er og bliver en lortegøgler af en lommetyv, og ikke en hat andet. Og apropos hat, så har jeg meget svært ved at forestille mig hvordan klovnen hver aften deler den beskedne bunke af mønter fra hatten i to, en til ham (og ballon-kæledyrene) og en til skattefar.

Men et eller andet sted er det næsten ok, at de ikke betaler skat. Jeg mener, en eller anden form for straf skal staten sgu da have, når de er dumme nok til overhovedet at smide penge i projektet til at starte med.

Men hvem bliver egentlig gøgler til at starte med? Er det socialt udsatte mennesker som er for dumme til at samle flasker, begå indbrud eller sælge sex til ældre mænd i lædervest? Med mindre du er fra Polen og stukket af fra dit omrejsende cirkus, ser jeg ingen, absolut ingen grund til at gå ind i branchen overhovedet. Og selvom du skulle være så forbandet uheldig at stå i ovennævnte situation, er gøgl næppe løsningen på din elendighed. Giv op, grav dig ned på den markedsplads hvor du i sin tid blev undfanget i et orgie af hash, frugtvin og lune guldøl.

Det kan næppe være for pengenes skyld, at folk maler sig hvide i hovedet og lader som om de er lukket inde i at glasbur. Kan det virkelig være fordi, at de selv synes, at det virker fornuftigt? I så fald burde disse mennesker blive lukket inde i et rigtigt bur, på havets bund.

Og gad vide om lommetyveri er et påkrævet valgfag til udannelsen? Alle ved jo at det ikke er selve ”artisten” der tjener pengene. Han får blot folk til at klappe af medlidenhed for hans sørgelige optræden. Dermed løftes hænderne op af lommerne og giver fri adgang til hans faste partner, lommetyven. Snigende, som den snog han er, fisker han ubemærket snesevis af punge op fra folks lommer, mens de overværer tragedien på brostensscenen. Hvordan opgiver man lige det i selvangivelsen?



Afslutningsvis på dette i forvejen alt for lange indlæg, vil jeg remse lidt op om hvilke fantastiske muligheder du får, hvis du uddanner dig til statsautoriseret gøgler fra selve kilden til galskaben - gøglerskolen
Her står:

Lær at arbejde med roller, kropssprog, masker, klovneri og komik, improvisation, gadegøgl, sminke, kostumer samt iscenesættelse.
Som artist arbejder du med forskellige former for fysisk træning – akrobatik, leg, boldspil, spring, jonglering, breakdance, stunts samt fremstilling af rekvisitter.

Her får du fælles og individuel undervisning i sang, dans og musik. Lær at arbejde med krop og stemme, lær at spille. En rejse i musikkens fantastiske univers inspireret af alverdens lyde, instrumenter og danse.

Jeg har her omskrevet dette noget optimiske syn på sagen ud fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv til følgende:

Lær at te dig som en komplet idiot, evt iført håbløse kostumer og tudegrim makeup. Som gøgler af guds nåde arbejder du med forskellige former for lommetyveri, kaste-ting-op-i-luften-og-gribe-dem-igen, lettere ildspåsættelse, simulering af epileptiske anfald, samt fremstilling af oppustelige ”skulpturer” du kan kalde dyrenavne.
Her får du fælles og individuel undervisning i noget der minder om sang og musik fra middelalderen. Lær at se ynkelig og fattig ud mens du spiller på et instrument du enten selv opfinder, eller find et ingen andre vil røre med en ildtang – feks. jødeharpe, xylofon eller triangel.
En rejse i musikkens jammerlige afkroge inspireret af alverdens euforiserende stoffer finansieret at statskassen.

Der er i bund og grund kun en ting at sige om gøgl – Don’t do it!