Og sådan er det altid med rumfilm. Ligsom man i eventyr har Props funktioner, synes rumfilm også at have visse uskreve regler for hvad en rigtig rumfilm må og skal indeholde. Suhshine er ingen undtagelse...
Nr 1 på listen er den talende computer. Ingen rumfilm uden en computer der kan alt(på nær lave te). Den kan regne alt ud på ingen tid, og tegne tovlige grafer på under 4 sekunder, grafer der tager 3D-folk uger at lave. Den kan rotere alt i 3D, faktisk er jeg lidt i tvivl om rumfilmscomputere overhovedet kender til 2d. Endelig kan den være din ven – i hvert fald i starten af filmen. Ingen computer holder nemlig filmen ud. Enten får processoren storhedvanvid og vil overtage verdensherredømmet, eller (hvilket er lidt mere jordnært og bekendt) brænder lortet sammen og bliver årsag til at man står i lort til halsen.
20 minutter uden handling er et andet fast element i denne genre. Hvorfor skal vi altid trækkes igennem tyve røvsyge lange minutter hvor vi ikke hører om andet end skibets teknik, dets indbyggede økosystem, afstande i lysår og lyden af det uendelige og kolde rum. Svaret er enkelt: Det er åbenbart den bedste måde at overføre astronauternes følelse af at være ensom og forladt til beskueren. BOOOOORING!
The has-been-guy. Alle rumskibe har en. En gammel garvet gut, der egentlig havde lagt rumlegene på hylden, men er taget med på en sidste mission, da missionen ikke ville kunne lade sig gøre uden hans enorme viden og erfaring. Denne gut dør altid, hvilket leder mig direke til næste ingrediens...
Helten. Jeg ofrer mig. Lev videre uden mig, og hils min kone.
Vi har set dem 1000 gange før; Bruce Willis i Armageddon, Kaptajnen i Sunshine, Tim Robbins i Mission to Mars, en jeg ikke kan huske fra Apollo 13.... and the list goes on.
Måden helten dør på er også sjældent opfindsom. Typisk kan instruktøren vælge mellem
1 – han bliver tilbage og detonerer bomben.
2 – han må sende flugtkapslen afsted manuelt og blive efterladt.
3 – alskens ilt dilemmaer, som oftest resulter i overlagt selvmord.(dette er i øvrigt er et selvstændig punkt over ting som rumfilm skal omhandle)
We’re out of air! Den er sikker hver gang. Enten er skibets økosystem brudt ned, eller har en fatal lækage i skroget lavet lort i søndagsturen. Andre muligheder er at en eller anden har regnet forkert, eller at helten ofrer sig i sin rumdragt og fuldender den påbegyndte reparation velvidende at han ikke når tilbage, ganske hjerteskærende.
Til sidst men ikke mindst: Alien’en. Selvfølgelig skal der være et, eller flere, rumuhyre i en rumfilm det er klart. Desværre har ikke alle film budget til det, og må derfor nøjes med et psykotisk besætningsmedlem. Men det er næsten lige så godt.
Og sådan laver man er rumfilm.
Ps. Kender du forskellen på en astronaut og en kosmonaut?
Jeg gør! Men jeg siger det ikke.
2 comments:
Sunshine er røvfed! Nuff said. Som alle andre film fra Fox' produktionsselskab for smalle film (Hollywood-smalle, ikke eurotrash-smalle) Fox Searchlight er den god. Ligesom Sideways og I Heart Huckabees.
Den er fed, og den er flot, og den er superintens. Slutningen er dårlig og unødvendig, men det er en biting.
Jeg kender også forskellen på en astronaut og en kosmonaut. Den ene er en is, hvor man håber på at vingummien er rød, og at der er 2 stk., og den anden har jeg glemt men din mor er en dirty, dirty tramp!
behovet for at se:)
Post a Comment