Ikke alle eventyr ender godt.
Selt ikke eventyret om happy mealen.
Jeg har nemlig lige spist en happy meal, og jeg er ikke glad, overhovedet.
Faktisk føler jeg mig snaere dum, fordi at jeg netop har indtaget et 10-årigt barns livret til aftensmad.
Jeg føler mig også fed, eftersom jeg netop har indtaget 64% af en voksen persons daglige anbefalede fedtindtag på under ti minutter - til trods for at happy meal meal er til børn! Se bare selv her Min ånde føles klam og jeg har stadig lun chedderost hængende i ganen. To ting der godt kunne tænkes at hænge sammen. Jeg har ikke spist op, tilbage er et par fugtige og kolde fritter, som jeg nægter at indtage(i ædru tilstand). Rummet jeg sidder i, har fået den der vamle pre-Mac-Donalds-mads-lugt, som man ikke helt kan beskrive med ord. Foruden den korte stund, hvor jeg i en lind vedvarende strøm førte "mad" til munden (til endnu et afsnit af realityserien "nyhederne") er de gode oplevelser med dette glædes-måltid er alt i alt ganske få.
Jeg er skuffet, ikke rigrig mæt, og har dårlig smag i munden.
Og sådan har jeg det hver eneste gang jeg spiser Mc Donals ædru.
Mc Donalds mad i alkoholiseret tilstand er en helt anden historie. Det er en gastronomisk ekplosion i tilsat 64%orgasme, salt og en stor Cola. Hvorfor det forholder sig sådan, ved jeg ikke præcist, men hvis man tænker over det, giver det ganske god mening da alkohol formår at lave lignede tricks på flere andre områder:
F.eks. gør alkohol gør grimme piger pæne, Kloge folk dumme og raske mennesker syge. Alkohol er dimentral modsætning i væskeform.
Og hvor vil jeg så hen med det.. jeg aner det ikke, og laver hermed en af denne blogs dårligste afslutninger på et indlæg.
Tuesday, October 30, 2007
Poesi fra hjertet.
Hvor blev du af?
Da jeg var yngre drømte jeg tit om dig.
Jeg ville ønske du var min, selvom min mor på det kraftigste frarådte det.
Dine flotte kurver forførte mig, hver gang jeg så dig suse forbi.
Du hang altid ud med de smarte og levede livet i overhalingsbanen.
Du var en del af min hverdag, en evigt motiverende drøm.
men pludselig forsvandt du...
I takt med at "kl.12-bippet" fra de digitale ur forstummede
forsvandt også du, ud af mit liv.
Der blev længere mellem møderne, og nu ser jeg dig kun årligt.
Til gengæld er du der, hvert eneste år, når someren står på sit højeste.
Der, og kun der, viser du atter dine smukke former frem fra et land langt borte.
Blandt fremmede mænd fører du dig frem i livets evige klassement.
I medvind og i modvind følger du dine tro mandlige undersåtter.
I bakkedale og på bjergtoppe lader du dig ruske i af storsvedende mandspersoner.
Du lader dem holde dig, som jeg troede at kun jeg kunne.
Jeg må have dig, holde om dig og føle at du er min.
Jeg savner dig... gedebukkestyr.
Da jeg var yngre drømte jeg tit om dig.
Jeg ville ønske du var min, selvom min mor på det kraftigste frarådte det.
Dine flotte kurver forførte mig, hver gang jeg så dig suse forbi.
Du hang altid ud med de smarte og levede livet i overhalingsbanen.
Du var en del af min hverdag, en evigt motiverende drøm.
men pludselig forsvandt du...
I takt med at "kl.12-bippet" fra de digitale ur forstummede
forsvandt også du, ud af mit liv.
Der blev længere mellem møderne, og nu ser jeg dig kun årligt.
Til gengæld er du der, hvert eneste år, når someren står på sit højeste.
Der, og kun der, viser du atter dine smukke former frem fra et land langt borte.
Blandt fremmede mænd fører du dig frem i livets evige klassement.
I medvind og i modvind følger du dine tro mandlige undersåtter.
I bakkedale og på bjergtoppe lader du dig ruske i af storsvedende mandspersoner.
Du lader dem holde dig, som jeg troede at kun jeg kunne.
Jeg må have dig, holde om dig og føle at du er min.
Jeg savner dig... gedebukkestyr.
Saturday, October 27, 2007
Mit liv som lillebror
”Små hjerner, små fornøjelser”, er en sætning som min søster utallige gange hånligt har nedkastet over mine venner og jeg. Især når vi stod i entréen og kæmpede med de gennemblødte jordslåede flyverdragter med vores røde kinder, ubundne snørebånd, friske snot-11-taller under næsen og grus i håret.
Men jeg var ligeglad (bortset fra enkelte raserianfald der nær kostede mig bevidstheden), for jeg vidste jeg godt at min lille hjerne sagtens kunne opleve store fornøjelser.
Nok havde den kære søster ret i at min hjerne var fysisk mindre grundet de 7 års aldersforskel, til gengæld var den beregnende, egennyttemaksimerende og totalt utilregnelig overfor fjenden hvilket med tiden gav mig det psykiske overtag trods min mangel på livserfaring.
Min snu min søster havde regnet ud længe før jeg, at hvis hun kunne tirre lillebroren nok til, at han slog først, var det ”gratis” at slå igen. Det var lidt som om at min mor var blind, altså rent metaforisk, overfor psykisk terror. Jeg bærer selvfølgelig ingen nag til mutter, det kan være svært at gennemskue hvor der foregår søskende imellem. Faktisk behøver søskende ikke engang være i samme land for at kunne gå hinanden på nerverne, hvis det er det de vil. Blodets bånd binder os tæt, og jeg kunne i princippet drille min søster lige nu, hvis ikke jeg havde været sådant en god bror.
Mutter forstod bedst at belære om moral og god opførsel efter at håndmadder, tåspark og evt en jernkam i armen på lillebror allerede var røget gennemluften, dette gjorde at lillebror tit tabte kampene, da han var god til at slå først. Livet som lillebror var uretfærdigt og til tider hårdt.
Nu er jeg ikke længere den mindste. Måske der det derfor hun aldrig driller mere.
Men så fik jeg en åbenbaring.
At vide hvor, og ikke mindst hvornår man skulle slå til samt falsk indædt ulykkelig barnegråd blev lillebrorens bedste våben (foruden en lort på en pind) i den evige søskendekamp. Og så selvfølgelig det at sladre til moar. Den sidste trussel endte dog som regel med bide en selv i røven noget så vederstyggeligt, eftersom ophavsretten til urolighederne grundet manglede strategisk planlægning ofte landede på mig, stakkels mig. Det var jo aldrig min skyld, det ved både du og jeg... og min søster udmærket godt. Desuden besidder alle søskende med respekt for sig selv, og hinanden, et stort arsenal af såkaldte ”klemmer”, altså ting man kunne sladre om. Det er såpisse ærgerligt at sladre, for blot at blive overtrumfet med en ”klemme” fra fordums tid. Pludselig er den aktuelle situation glemt, og datiden skal diskuteres igennem nu hvor kortene er kommet på bordet. Øv!
Men efterhånden bliver man som lillebror bedre til at håndtere vreden, og man finder ud af, at hvis man starter provokationerne før hun gør, har man overtaget. Dril eller bliv drillet var et motto jeg lærte mig selv. Jeg gik fra at være offer til plageånd på ganske kort tid. Og jeg ku li det! Taktikker blev udtænkt og skrevet ned i en bog jeg burde udgive. Jeg vil afslutningsvis afsløre et par af mine bedste kneb her:
- Søster var ikke sjov at drille når hun var alene, vent til der er besøg. Det er meget lettere. Veninderne synes man er en sød lille gut, og pludselig er man to mod en. Herligt.
- Græd, bare græd. Over ingenting. Børn der tuder har altid ret.
- Spil dum og uskyldig, og spør mor om hvorfor man ikke må lege med de store, hvis man er stille og opfører sig pænt. For så dikterer mor til overmagten at lillebror skal være med, basta.(egentlig ikke fordi at jeg gad, men jeg vidste at det irriterede min søster)
- Rod i hendes ting når hun ikke er hjemme, og nægt alt.
Hvorfor skulle en lille dreng dog kigge i søsters ting? tænker mor og holder med lillebror.
Og så gik der et par år med det... og så blev det hele pludselige droppet fordi man blev voksen. Vi slås ikke så meget mere min søster og jeg. Jeg truer hende heller ikke længere jævnligt med en lort på en pind eller roder i hendes ting og den daglige duel om ”den gode stol” er en saga blot. Tilbage er nu, hvad der startede det hele: søskendekærlighed. Samt håneretten når man vinder i spil, den bliver man aldrig for gammel til at ytre.
Men jeg var ligeglad (bortset fra enkelte raserianfald der nær kostede mig bevidstheden), for jeg vidste jeg godt at min lille hjerne sagtens kunne opleve store fornøjelser.
Nok havde den kære søster ret i at min hjerne var fysisk mindre grundet de 7 års aldersforskel, til gengæld var den beregnende, egennyttemaksimerende og totalt utilregnelig overfor fjenden hvilket med tiden gav mig det psykiske overtag trods min mangel på livserfaring.
Min snu min søster havde regnet ud længe før jeg, at hvis hun kunne tirre lillebroren nok til, at han slog først, var det ”gratis” at slå igen. Det var lidt som om at min mor var blind, altså rent metaforisk, overfor psykisk terror. Jeg bærer selvfølgelig ingen nag til mutter, det kan være svært at gennemskue hvor der foregår søskende imellem. Faktisk behøver søskende ikke engang være i samme land for at kunne gå hinanden på nerverne, hvis det er det de vil. Blodets bånd binder os tæt, og jeg kunne i princippet drille min søster lige nu, hvis ikke jeg havde været sådant en god bror.
Mutter forstod bedst at belære om moral og god opførsel efter at håndmadder, tåspark og evt en jernkam i armen på lillebror allerede var røget gennemluften, dette gjorde at lillebror tit tabte kampene, da han var god til at slå først. Livet som lillebror var uretfærdigt og til tider hårdt.
Nu er jeg ikke længere den mindste. Måske der det derfor hun aldrig driller mere.Men så fik jeg en åbenbaring.
At vide hvor, og ikke mindst hvornår man skulle slå til samt falsk indædt ulykkelig barnegråd blev lillebrorens bedste våben (foruden en lort på en pind) i den evige søskendekamp. Og så selvfølgelig det at sladre til moar. Den sidste trussel endte dog som regel med bide en selv i røven noget så vederstyggeligt, eftersom ophavsretten til urolighederne grundet manglede strategisk planlægning ofte landede på mig, stakkels mig. Det var jo aldrig min skyld, det ved både du og jeg... og min søster udmærket godt. Desuden besidder alle søskende med respekt for sig selv, og hinanden, et stort arsenal af såkaldte ”klemmer”, altså ting man kunne sladre om. Det er såpisse ærgerligt at sladre, for blot at blive overtrumfet med en ”klemme” fra fordums tid. Pludselig er den aktuelle situation glemt, og datiden skal diskuteres igennem nu hvor kortene er kommet på bordet. Øv!
Men efterhånden bliver man som lillebror bedre til at håndtere vreden, og man finder ud af, at hvis man starter provokationerne før hun gør, har man overtaget. Dril eller bliv drillet var et motto jeg lærte mig selv. Jeg gik fra at være offer til plageånd på ganske kort tid. Og jeg ku li det! Taktikker blev udtænkt og skrevet ned i en bog jeg burde udgive. Jeg vil afslutningsvis afsløre et par af mine bedste kneb her:
- Søster var ikke sjov at drille når hun var alene, vent til der er besøg. Det er meget lettere. Veninderne synes man er en sød lille gut, og pludselig er man to mod en. Herligt.
- Græd, bare græd. Over ingenting. Børn der tuder har altid ret.
- Spil dum og uskyldig, og spør mor om hvorfor man ikke må lege med de store, hvis man er stille og opfører sig pænt. For så dikterer mor til overmagten at lillebror skal være med, basta.(egentlig ikke fordi at jeg gad, men jeg vidste at det irriterede min søster)
- Rod i hendes ting når hun ikke er hjemme, og nægt alt.
Hvorfor skulle en lille dreng dog kigge i søsters ting? tænker mor og holder med lillebror.
Og så gik der et par år med det... og så blev det hele pludselige droppet fordi man blev voksen. Vi slås ikke så meget mere min søster og jeg. Jeg truer hende heller ikke længere jævnligt med en lort på en pind eller roder i hendes ting og den daglige duel om ”den gode stol” er en saga blot. Tilbage er nu, hvad der startede det hele: søskendekærlighed. Samt håneretten når man vinder i spil, den bliver man aldrig for gammel til at ytre.
Saturday, October 20, 2007
Læser du også Hr. Pedersen?
Tillykke! Ikke til dig, men til mig. Hvorfor? Fordi at efter 50 indlæg på denne blog er fremmede folk kommet til. Folk jeg ikke kender læser min blog i ny og næ. Hvordan de finder frem til den, er mig en gåde, men velkomne, det er de da - velkommen godtfolk. Min selvbegejstring vil ingen ende tage.
Jeg er en nysgerrig sjæl og forfølger derfor altid linket ved kommentaren (Mest for at tjekke, at det ikke bare er endnu et familiemedlem). I går faldt jeg over noget lidt sjovt da jeg jagtede disse kommentargivere – Anbefalinger. En havde anbefalet mig, jamen dog. Det vil jeg også gøre, altså ikke anbefale mig selv, jeg tænker mere på ting generelt. Derfor er her en liste over ting jeg anbefaler.
Jeppe anbefaler: (i tilfældig rækkefølge)
1. Tarteletter
2. Fede akustiske versioner af lortemusik. (feks den her)-(eller den her)
3. makrelguf, torskerogn og kippers (folk tror at det er klamt – det er ikke. Og desuden er det er skide sundt er det)
4. Frugtvin! Rom blev ikke bygget på en dag – frugtvin har en stor del af æren herfor.
5. Bævere som kæledyr, især hvis du er snedker.
6. Chuck Norris som tag-team partner i slagsmål.
7.hjemmelavet 3-lags toiletpapir (man tager midterstykket fra almindeligt 3-lags og smider over- underside væk. Gentag 3 gange. Læg disse 3 midterstykker sammen – viola!)
8. Motion. Ingen gider ligne den storsvedende og talentløse Thomas Wievel.
Tag til dig hvad du kan bruge, og skyl resten ud i toilettet. Husk at tørre efter med hjemmelavet 3-lags!
Jeg er en nysgerrig sjæl og forfølger derfor altid linket ved kommentaren (Mest for at tjekke, at det ikke bare er endnu et familiemedlem). I går faldt jeg over noget lidt sjovt da jeg jagtede disse kommentargivere – Anbefalinger. En havde anbefalet mig, jamen dog. Det vil jeg også gøre, altså ikke anbefale mig selv, jeg tænker mere på ting generelt. Derfor er her en liste over ting jeg anbefaler.
Jeppe anbefaler: (i tilfældig rækkefølge)
1. Tarteletter
2. Fede akustiske versioner af lortemusik. (feks den her)-(eller den her)
3. makrelguf, torskerogn og kippers (folk tror at det er klamt – det er ikke. Og desuden er det er skide sundt er det)
4. Frugtvin! Rom blev ikke bygget på en dag – frugtvin har en stor del af æren herfor.
5. Bævere som kæledyr, især hvis du er snedker.
6. Chuck Norris som tag-team partner i slagsmål.
7.hjemmelavet 3-lags toiletpapir (man tager midterstykket fra almindeligt 3-lags og smider over- underside væk. Gentag 3 gange. Læg disse 3 midterstykker sammen – viola!)
8. Motion. Ingen gider ligne den storsvedende og talentløse Thomas Wievel.
Tag til dig hvad du kan bruge, og skyl resten ud i toilettet. Husk at tørre efter med hjemmelavet 3-lags!
Friday, October 19, 2007
Nu med video
Bare lige en tester... Hr pedersen skal til at være med på moden med video på bloggen. Og det fejrer vi med verdens dummeste hund.
Holy fuck!
Jeg ved ikke hvor mange af jer der interesserer jer reklamer, og ikke mindst mindst computerspil. Sikkert ikke en fandens masse. Anyway, så har Microsoft begået en geni-streg (eller rettere, deres reklamebureau har) med markedsføringen af Halo 3.
Det er fannenfisme flot, episk og næsten til at tude over. Jeg vil ikke forklare dig hele konceptet her, og hvorfor det er så genialt, da du sikkert er fløjtende ligeglad... Jo - Gu vil jeg så, meget hurtigt. Halo er et spil der handler om menneskehedens krig mod overlegne racer langt ude i fremtiden. Reklamekampagnen er lavet som en dokumentarfilm, efter slaget er vundet, og man hører gamle soldater fortælle med bævrende stemmer om krigen. Vi vinder,surprise, takket være en modig soldat. For at mindes denne soldat bygger man et naturtro momument over slagmarken. Det er dette monument vi flyver igennen i reklamen på tv.
Det er ikke nymodens 3D, men godt solidt gammeldags modelarbejde, og det er det der gør det så skide imponerende. Nyd det selv her, det fortjener du!
wow-website-flyvetur Bær over med loadetiden, det er det værd.
God weekend
Det er fannenfisme flot, episk og næsten til at tude over. Jeg vil ikke forklare dig hele konceptet her, og hvorfor det er så genialt, da du sikkert er fløjtende ligeglad... Jo - Gu vil jeg så, meget hurtigt. Halo er et spil der handler om menneskehedens krig mod overlegne racer langt ude i fremtiden. Reklamekampagnen er lavet som en dokumentarfilm, efter slaget er vundet, og man hører gamle soldater fortælle med bævrende stemmer om krigen. Vi vinder,surprise, takket være en modig soldat. For at mindes denne soldat bygger man et naturtro momument over slagmarken. Det er dette monument vi flyver igennen i reklamen på tv.
Det er ikke nymodens 3D, men godt solidt gammeldags modelarbejde, og det er det der gør det så skide imponerende. Nyd det selv her, det fortjener du!
wow-website-flyvetur Bær over med loadetiden, det er det værd.
God weekend
Thursday, October 18, 2007
Nu med ansigtsbog
Efter utallige opfordringer fra venner og bekendte, nej vent lidt... 2 opfordringer er det vist blevet når jeg tæller alle med, har jeg nu valgt at Joine det sagnomspundne FaceBook. Hvorfor spørger du? Jeg ved det ikke svarer jeg.
Jeg fatter endnu ikke hvad det hele går ud på, men det er vist noget med at samle flest billeder og evt bytte billeder/venner/netværk, akkurat som med Koukou Roukou-kiks'ne først i 90'erne. Men måske jeg har fundet frem til Helle fra efterskolen - og det er jo en god ting. Hun er så rar - eller det var hun i hverfald. I princippet kunne hun, siden jeg sidst så hende, leve et liv med lunkne guldøl, pålægsmix, grønne look og drømmen om at klare castingen til "de unge mødre". Det tror jeg nu ikke, men man ved aldrig.
Jeg glæder nu mig til at finde glemte venner og uvenner, og ikke mindst selv blive fundet! Det er jo klart det sjoveste, og det har det altid været - hvem faen gider være den der finder, når man leger gemme? Så find mig nu, jeg ku' være den der gjorde din samling komplet!
Et godt sted at starte ville være her
Jeg fatter endnu ikke hvad det hele går ud på, men det er vist noget med at samle flest billeder og evt bytte billeder/venner/netværk, akkurat som med Koukou Roukou-kiks'ne først i 90'erne. Men måske jeg har fundet frem til Helle fra efterskolen - og det er jo en god ting. Hun er så rar - eller det var hun i hverfald. I princippet kunne hun, siden jeg sidst så hende, leve et liv med lunkne guldøl, pålægsmix, grønne look og drømmen om at klare castingen til "de unge mødre". Det tror jeg nu ikke, men man ved aldrig.
Jeg glæder nu mig til at finde glemte venner og uvenner, og ikke mindst selv blive fundet! Det er jo klart det sjoveste, og det har det altid været - hvem faen gider være den der finder, når man leger gemme? Så find mig nu, jeg ku' være den der gjorde din samling komplet!
Et godt sted at starte ville være her
Tilfredshedkrise
Det er torsdag, og jeg er glad. Og det er noget lort, i hvert fald sådan blogmæssigt set, for når jeg ikke er bitter over tilværelsen kan jeg ikke skrive. Jeg er åbenbart bare ikke et positivt mennesker der kan skrive om dejlige ting og gode oplevelser. Jeg er blot en gammel sur mand fanget i en ung, atletisk og for tiden ligbleg, krop.
Selvfølglig kunne jeg brokke mig over at være glad, men det er måske også nok lige at stramme den. Jeg kunne brokke mig over vejret, men den er der, efter min mening, kogt alt for megen suppe gennem tiden, så det gider jeg heller ikke. Jeg er jo en original reklamemand fyldt med ideer - pånær lige nu.
Selvfølglig kunne jeg brokke mig over at være glad, men det er måske også nok lige at stramme den. Jeg kunne brokke mig over vejret, men den er der, efter min mening, kogt alt for megen suppe gennem tiden, så det gider jeg heller ikke. Jeg er jo en original reklamemand fyldt med ideer - pånær lige nu.
Tuesday, October 9, 2007
En lille gåde
Ja, hov hva'! Det her er jo en gåde i sig selv, at læse dette indlæg. Sikke sjov han er ham Jesper. Finder på tossede ting, og skriver på blog med usynligt blæk og alt muligt.
Men tilykke. Det var snedigt regnet ud. Desværre har jeg ingen præmier at gi' ud, men hvis du sender en frankeret svarkuvert kan jeg tegne dig en tegning, evt med usynligt blæk.
Men tilykke. Det var snedigt regnet ud. Desværre har jeg ingen præmier at gi' ud, men hvis du sender en frankeret svarkuvert kan jeg tegne dig en tegning, evt med usynligt blæk.
Sunday, October 7, 2007
Tab/tab situation
I går oplevede jeg noget frygteligt irriterende – jeg var til årsfest på Uni. Fest med 20.000 mennesker er som sådan ikke irriterende, og slet ikke når der sælges fadøl til favorable priser. Øl er imidlertid ikke noget man køber, det er mere noget man låner for en tid, da kroppen kort efter indtagelse gerne vil af med det igen. Det er her jeg bliver irriteret.
Unisex toiletter! Det er, hvad man på Syddansk Universitet har valgt at gøre godt med, og hold da kæft hvor er det dumt! Det er så dumt, at ikke engang en håbløst optimistisk Nikolaj Lie Kaas iført grimt tøj og store tænder kan vende det til en win/win situation.
Hvor i helvede ligger det smarte i, at jeg skal dele håndvask med en nedringet pige hvis bryster i form og størrelse minder allermest om tagboxe? Selvom hun er gyselig, er hun immervæk en pige, og derfor er det umuligt for mig, at liste den prut af sted, som jeg med stor koncentration har fastholdt i de sidste ti minutter. Er pigen lækker, kan man tillade sig endnu mindre, og besøget der oprindeligt skulle være en befriende oplevelse, er blevet til en presser af samme kaliber som den snart kysser bomulden i mine underdregne.
Jeg er overbevist om at hverken drenge eller piger nyder at dele lokum med det andet køn. Det er svært nok i forvejen at se ens forbundsfæller i øjnene, når man (brød)flov åbner døren til den fælt stinkende et-værelses efter at have drejet en vase. At det pludselig er en fra det andet hold, det venter på den anden side af døren gør det praktisk talt umuligt.
Alt bliver frygteligt kompliceret når man mixer kønnene på den måde. Hvor skal man pille næse, snakke om potentielle scoringsmuligheder, hvor må man prutte og skal brættet være oppe eller nede? Det er og bliver en dårlig ide. Eneste fordel må være, at det er at det blevet nemmere at have sex på universitet da begge køn velkomne i de små kabiner – deraf navnet: Unisextoiletter. Tror jeg nok.
Unisex toiletter! Det er, hvad man på Syddansk Universitet har valgt at gøre godt med, og hold da kæft hvor er det dumt! Det er så dumt, at ikke engang en håbløst optimistisk Nikolaj Lie Kaas iført grimt tøj og store tænder kan vende det til en win/win situation.
Hvor i helvede ligger det smarte i, at jeg skal dele håndvask med en nedringet pige hvis bryster i form og størrelse minder allermest om tagboxe? Selvom hun er gyselig, er hun immervæk en pige, og derfor er det umuligt for mig, at liste den prut af sted, som jeg med stor koncentration har fastholdt i de sidste ti minutter. Er pigen lækker, kan man tillade sig endnu mindre, og besøget der oprindeligt skulle være en befriende oplevelse, er blevet til en presser af samme kaliber som den snart kysser bomulden i mine underdregne.
Jeg er overbevist om at hverken drenge eller piger nyder at dele lokum med det andet køn. Det er svært nok i forvejen at se ens forbundsfæller i øjnene, når man (brød)flov åbner døren til den fælt stinkende et-værelses efter at have drejet en vase. At det pludselig er en fra det andet hold, det venter på den anden side af døren gør det praktisk talt umuligt.
Alt bliver frygteligt kompliceret når man mixer kønnene på den måde. Hvor skal man pille næse, snakke om potentielle scoringsmuligheder, hvor må man prutte og skal brættet være oppe eller nede? Det er og bliver en dårlig ide. Eneste fordel må være, at det er at det blevet nemmere at have sex på universitet da begge køn velkomne i de små kabiner – deraf navnet: Unisextoiletter. Tror jeg nok.
Subscribe to:
Posts (Atom)