Jeg fatter endnu ikke hvad det hele går ud på, men det er vist noget med at samle flest billeder og evt bytte billeder/venner/netværk, akkurat som med Koukou Roukou-kiks'ne først i 90'erne. Men måske jeg har fundet frem til Helle fra efterskolen - og det er jo en god ting. Hun er så rar - eller det var hun i hverfald. I princippet kunne hun, siden jeg sidst så hende, leve et liv med lunkne guldøl, pålægsmix, grønne look og drømmen om at klare castingen til "de unge mødre". Det tror jeg nu ikke, men man ved aldrig.

Jeg glæder nu mig til at finde glemte venner og uvenner, og ikke mindst selv blive fundet! Det er jo klart det sjoveste, og det har det altid været - hvem faen gider være den der finder, når man leger gemme? Så find mig nu, jeg ku' være den der gjorde din samling komplet!
Et godt sted at starte ville være her
3 comments:
haha - ja lige præcis det der facebook er jeg også blevet lokket til at joine og jeg fatter også bare minus af det. Altså lige bortset fra at jeg nu kan findes (jeg var forresten også super dårlig til gemme, da jeg var barn)
Men seriøst - de der koukou roukou kender jeg bare ikke??!!!???
Mange tak for kommentar, du ukendte menneske nr 2 på min blog. Og at du ikke kender disse herlige kiks er mig en gåde. De indeholdt jo børns svar på penge: nemlig klistermærker med dyr (pånær storken, den var ikke noget værd eftersom den befandt sig i hver anden kiks).
Har altid undret mig over, hvad det betød, når der blev sagt: "måske er det alderen, der trykker"...
Nu har jeg endelig ved egen bitter erfaring fundet ud af det!!!
Svaret på, hvorfor jeg ikke kender de dersen kiks:
1) jeg er for gammel til at de var blevet opfundet dengang jeg var barn.
2)Jeg har en total dårlig hukommelse
3)det er alderen, der trykker
Post a Comment