Hvor blev du af?
Da jeg var yngre drømte jeg tit om dig.
Jeg ville ønske du var min, selvom min mor på det kraftigste frarådte det.
Dine flotte kurver forførte mig, hver gang jeg så dig suse forbi.
Du hang altid ud med de smarte og levede livet i overhalingsbanen.
Du var en del af min hverdag, en evigt motiverende drøm.
men pludselig forsvandt du...
I takt med at "kl.12-bippet" fra de digitale ur forstummede
forsvandt også du, ud af mit liv.
Der blev længere mellem møderne, og nu ser jeg dig kun årligt.
Til gengæld er du der, hvert eneste år, når someren står på sit højeste.
Der, og kun der, viser du atter dine smukke former frem fra et land langt borte.
Blandt fremmede mænd fører du dig frem i livets evige klassement.
I medvind og i modvind følger du dine tro mandlige undersåtter.
I bakkedale og på bjergtoppe lader du dig ruske i af storsvedende mandspersoner.
Du lader dem holde dig, som jeg troede at kun jeg kunne.
Jeg må have dig, holde om dig og føle at du er min.
Jeg savner dig... gedebukkestyr.
No comments:
Post a Comment