Verdens barske realiteter

øv! Der er sket for mig, hvad der meget stor sandsynlighed også er sket for adskillige andre nye bloggere: Jeg er ikke blevet verdensberømt natten over. PIS.
Jeg forstår det ikke, nu har jeg brugt tid på at lave mig en blog, skrevet et helt indlæg...udelukkende for jeres skyld, men ingenting sker. Jeg har endda tilføjet min blog til mit msn-brugernavn. Men ak, ingen respons (andet end den på hylden i brusekabinen).

Og dog, en enkelt kommentar fra min, nu allerbedste, ven Tue er det dog blevet til. Tak fra hjertet, skal herfra lyde.

Den manglede intresse til mit store blog-projekt kan selvfølgelig skyldes, at der til dels kun er 1(nu hele 2) posts, og at bloggen er blot to dage gammel. Det kunne også skyldes min talentløshed som webskribent, haltende evner til at formulere sætninger længere end "husk mælk","ring til mor"og hvad der nu ellers kan stå på en Post-It. Generel mangel på venner er også et bud.
Det kunne også være Nemisis der indhenter mig, for de utallige gange hvor jeg har svaret folks sms'er, med det tiltalende og yderst krævende svar "OK".

Måske man bare skulle droppe hele blog-projektet, og satse på at indgå en pagt med djævlen, hvor jeg mod at udstille mig selv som komplet talentløs, kunne lave en hurtig skilling og blive bare en smule kendt. Men p den anden side, så jeg vil nok også møde stor modstand med dette projekt i form af en retsag mod Sonny og Gigi (AKA Brother & Sister), da jeg unægteligt vil overtræde deres patent.

Årsagerne til mit umiddelbare nederlag kan være mange, men jeg tror at jeg bliver ved lidt endnu. The blog must go on.

Så kom man med i klubben

Endelig tog jeg skridet, og fik lavet mig en blog. Jeg er nu offocielt medlem af klubben for mennesker der tror at de har en masse spændende at fortælle verden. Jeg kan nu henvise tilfældige folk, venner ,fjender og fjerne slætninge til denne lille oase på netttet. Oasen hvor man kan nyde og læse tekster om mig og mit syn på verden - tekster, som I på ingen måde kan leve uden at have læst. En oase hvor man kan dyrke interesseren for andre mennesker(læs:mig) og deres liv. For jeg er jo fantastisk spændende.

Og alt imens du læser denne blog soler jeg mig i den nyopståede opmærksomhed for mit individ og mærker mit velplejede ego voske markant. Jeg tænker nemlig kun på mig selv, men det er ikke nok. I andre skal også gøre det! For det er vel i bund og grund derfor at man laver en blog: for at vise verden at man er dens centrum, eller i hvert fald burde være det.

Så nu sker det altså, jeppe er på www!

Velkommen til min første blog.