Så blev det alligevel nytår

Eller det gør det ihvertfald snart. Pointen er at jeg i år har fået mig den fedeste nytårshat længe, og det er ikke rigtig nytår hvis man ikke er iført i ufatteligt grim hat når klokken slår 12. Så hænger det i hvertfald sammen hos mig.
Godt nytår folkens. Husk beskyttelsesbriller - og at ordentligt fyrværkeri raketter tændes med cigar!

Danish Cooking

Nu er jeg jo ikke udannet kok. Faktisk er jeg i det hele taget ikke ret god til mad, med mindre det gælder frysepizza (og jo, frysepizza ER mad! Den befinder sig omme bagved rugbrødet i kostpyramidens nederste trin). Efter mange timers intens tv-kiggeri gået op for mig, at der finde forskellige køkkener verden over. Det franske køkken byder på fine delikatesser, hvis navn du aldrig får lært at udtale helt korrekt. Det kinesiske køkken skærer i rå fisk med skarpe samuraisværd, og sælger det til overpris til smarte reklamefolk som mig. Det baltiske køkken matcher nogenlunde kantinen i Nyborg Statsfængsel, alt der kommer fra Grønland er decideret klamt, und so veiter...

Frikadeller er dansk madlavnings flagskib, og eneste grund til at vi ikke forsvinder fra det kulinariske verdenskort fuldstændig. Men det skal være slut nu, har nogen bestemt. Hvem nogen er er, ved jeg ikke, men de er ikke de skarpeste knive i skuffen. Jeg har nemlig gemmen den sidste tid opdaget to retter, hvor man fra producentens side forsøger at adskille dansk madlavning fra svensk og norsk. Vi er ikke ude på et kulinarisk overdrev, eftersom det indtil videre kun drejer sig basmatiris og Knorr-lasagne, men man har immervæk væltet den første dominobrik.


Når man laver basmatiris i Danmark skal man tilsætte 4,5 dl vand til 240g ris. I Norge og Sverige er det 6 dl. Til den berømte Knorr-lasagne skal du bruge 400g oksekød hinsidan, og 500 g i Danmark. Og der findes sikkert flere små forskelle, fra de ellers så ufravigelige færdigretopskrifter, som jeg endnu ikke har opdaget. Det er små men sikre skridt, og set i lyset af Darwins evulutionsteori, kan det danske køkken meget nemt være det eneste køkken tilbage i verden om 200 millioner år. Tjek opskriften en ekstra gang næste gang du laver basmatiris, ellers risikerer du nemt at få lavet dig en gang klamme svenskerris - og det er der sgu ikke særligt meget gourmet over!

Hvad skal jeg nu lave?

Jeg har i skrivende stund samlet 63 venner sammen på facebook, og nu kan jeg snart ikke mere. Eller jo, det kunne jeg jo egentlig godt, eftersom det at få en ny ven på facebook eller myspace ikke kræver mere end... det kræver faktisk ingenting Pånær internetforbindelse. Og det har jeg.

Men hvad nu hvis man gerne vil have rigtige venner? Venner som man rent faktisk gerne vil gi en øl, uden at vente på der kommer en, helst dyrere, tilbage - den slags venner. Så er det straks svære at komme over de 63. Jeg skal da være den første til at indrømme, at jeg langt fra vil give alle på min facebook gratis øl næste gang vi ses i byen, det er faktisk kun en fåtal af de 63 der kan få mig tilsidde sætte min evige egennyttemaksimerende tankegang, og score en øl kvit og frit.

Uvenner derimod er en anden sag. De er lidt nemmere at gå til. Rigtig gode uvenner er som regel rigtig lette at få. Find en du ikke kender og hils på ham med "ordene" Du er lidt en idiot, er du ikke? Der er slet ingen grænser for hvor mange uvenner man kan få. Der er altid folk i omegnen du kan chikanere. Og det er meget lettere og væsentligt mere tidsbesparende end at skulle til at lære folk at kende ordentligt. Faktisk synes man tit bedre om folk, jo bedre man kender dem, så jo mindre du ved om dine uvenner, des bedre.

Nu er bolden givet op, og det er blot et spørgsmål om tid før du kan downloade en "uven-application" til din Facebook. Jeg vil med et samme gå i gang med at sende anstødelige og irriterende mails til folk jeg ikke kender, og gøre forarbejdet til at få en hel masse rigtig gode uvenner. Det skulle ikke tage mange timer at matche de 63.

indlæg nr 75

Det skal fejres med noget spektakulært!

klik her for fåking sejt
Og dette her er indeed spektakulært!
følg instrukserne... og wow, kan man virkelig det, vil du tænke!
Ja, det kan man.

Julen er mere end bare gaver

For mange handler julen kun om gaver. Så bliver man 15, og pludselig handler december måned om snaps, fisse og hornmusik (Faktisk minder jul meget resten af året i denne alder, snapsen udskiftes dog med vodka/juice). For mig handler julen om noget helt andet: ro i sjælen.

Ro i sjælen lyder måske mærkeligt i december med masser af stress, gavekøb, slud, mørke bekymringer om hvad der sker i julekalenderen i morgen. Jjeg finder ro i december, ro fra pølsedamen på stadion. Fodblod lukker ned i juletiden, og dermed kan jeg ikke komme på stadion hver 14. dag, og blive fuldstændig vanvittig over pølsedamens opførsel.

Til jer der ikke kender pølsedamen, kan jeg fortælle at hendes intelligens let kan sidestilles med indholdet fra en selvdød bævers tyktarm. Hun pisser mig af gang på gang gennem hele fodboldsæsonen, i en sådan grad, at jegselv flere dage efter kampen stadig kan mærke fustrationerne boble i blodet. Pølsedamens job er, suprise, at lave pølser. (altså ikke ploppere i kummen, men store brankede "borgmesterpikke" til feststemte fans). En fodboldkamp varer som bekendt 2 x 45 min, dvs at pølsedamen har 45 minutter til at forberede pølserne og de dertilhørende brød. Det magter hun ikke!
Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg med lynild i øjnene har mødt pølsedamens tomme, intetsigende og let skelende blik i halvegen til sætningen "De er ikke færdige endnu". For fucking fanden helvede altså, hvornår er de så færdige? I straffesparkekonkurrencen? Hvor svært kan det være at lægge pølser på en grill? Ok, man skal vel lige lære grillen at kende, og lære at kul varmer besdst når man har stukket ild på dem, men det ville Peter Pedals evnesvage lillebror da lære efter første kamp. Han ville forstå idiotien i at stå alene ved en stor grill med 832 kolde pølser og ditto sultne mænd. Til næste kamp gang ville pølserne være klar, og Peters lillebror ville undskylde. Pølsedamen er ikke Peters lillebror.

Det stopper desværre ikke her. Som den eneste i verden er pølsedamen i stand til IKKE at varme pølsebrød på grillen. Alle andre mennesker brænder pølsebrød af for et godt ord. 6 sekunder på grillen, og de har allerede fået for meget. Pølsedamen ligger pølsebrøddene på grillen, der hvor der ikke er kul. De brænder ikke af, og det er godt, men de blir fanme heller ikke varme. Og jeg skulle mene at varme var inkluderet når jeg betaler 5 kr pr stk.

Pølsedamen sælger sine varer, en pølse med brød, for den nette sum af 30 kr. Derfor kan det også gøre mig fuldstændig sindsyg, når jeg lægger 30 kr på disken, hvorefter hun kigger spørgende på mig. Hun ligner et spørgsmålstegn ( kun rent metaforisk, hendes blegfede legme vil aldrig kunne ligne andet end fedtkanten fra ufatteligt stor flæskesvær) og spørger mig op i mit åbne ansigt "hvad skal du ha?". Pølsedamen sælger en ting, en eneste ting, en stadioplatte. ikke andet, overhovedet! Hun sælger IKKE øl, hun sælger IKKE sodavand, hun sælger stadionplatter, og ikke en skid andet. Sjovt nok koster denne menu af pølse og brød 30 kr, så hvad mon manden skal have, når han ligger 30 kr på disken? En fadøl? (som iøvrigt koster 60 kr). Næppe. Hvorfor spør' du kære pølsedame, hvorfor?

Hvorfor kan pølsedamen ikke lægge to og to sammen, hvorfor skal pølsedamen også spørge manden ved siden af med 30 kr parat, hvad han skal ha. Hvorfor kan pølsedame kun have pølser parat midt i anden halveg, hvorfor kan pølsedamen ikke varme brød, hvorfor bliver pølsedamen ikke fyret når pølsedamen tydeligvis ikke lærer af sine fejl og hvorfor kan pølsedamen overhovedet leve i sameksistens med os andre? Jeg ved det ikke, jeg ved det virkelig ikke, men jeg er glad for at jeg ikke behøver tænke på det før sæsonen starter igen.

Må I have ro i sjælen, og en henrivende dag.

For meget fritid

..har jeg ikke her i julen. Det er bla derfor at bloggen kun bliver opdateret sådan ca hver 4 skudår. Og dig, du har tydeligvis alt for meget tid, ellers sad du ikke og læste det her! Men bare rolig, det er ok. Se filmen, og du vil indse at der findes oceaner af folk der bruger deres fritid endnu mere håbløst end du og jeg gør.

Beklager lorteindlægget, jeg har virkelig prøvet at finde på noget bedre den sidste times tid, men som du kan se lykkedes det ikke. Men det er ikke min skyld, det er mine chefers. De dræner mig i øjeblikket totalt for kreativitet med deres ligegyldige bedrevidenhedder, fantasiløse kommentarer og rettelser tilbage til noget vi alle sammen har set før - og hader!
Jeg vender snart tilbage - i lidt bedre form forhåbentlig.

Om ordsprog og børneopdragelse

Jeg er som de fleste andre vokset op med en lang række af ordsprog, der havde til formål at gøre mig til et bedre menneske i sidste ende. Ikke at jeg på nogen måde vil klandre min mor for min exeptionelle opdragelse, der har gjort mig til det fantastiske menneske som er jeg er, men i bagklogskabens ulideligt klare lys havde visse ordsprog deres svagheder. Nogle ordsprog var, og er stadig ren og skær idioti, mens andre andre ikke har fulgt med udviklingen og derfor passer til den verden vi lever i i dag.

F.eks. har jeg altid lært at man ikke skal sælge bjørnen før skindet er skudt. Det vil jeg aldrig lære mine børn! I fordums tid hvor moral og etik herskede, og man holdt en mand op på hans ord, var ordsproget måske godt nok. Men i dagens kurrupte materialistiske og egennyttemaksimerende samfund, holder det ikke vand. Sælg for helvede lortet og til den første der byder. Det man skal lære sine børn i dag er nærmere, at man ikke skal være idioten der køber bjørneskidet fra den endnu ikke døde bjrøn - Det er nemlig dumt, at sælge det er derimod blot god forretning.

Jeg lærte også at "hvis man leger med ild, tisser man i sengen"! For det første tisser man alligevel i sengen i de første par leveår, det er det man nu engang kan foruden at skide og æde. For det andet ved de fleste børn godt at det er løgn, og er man alligevel dum nok til at tro på det- ja hva så? Tis i sengen er jo ikke nogen trussel som sådan, det er alligevel mor eller far der skifter de våde lagener, og skal kæmpe med den kradse lugt af for ulagret morgenurin. Det lille barn står bare og glor ved siden af, eller endnu bedre, sover trygt videre i mors og fars seng.
Igen vil jeg forsøge at modernisere dette ordsprog til noget der passer ind i samtiden og giver mening for barnet. Mine børn skal lære, at hvis de leger med ild, kan de komme til at ligne Michael Jackson. Det giver respekt for den gasblå flamme i
de mindste rækker.

"Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor glashus" sagde vores forældre til os. Jeg vendte den dagen efter med kammeraterne i børnehaven, vi lagde to og to sammen, og kom heldigvis frem til, at ingen af os boede i et glashus - der blev med andre ord kastet med sten dagen lang. Det vores forældre skulle have sagt var "Man skal ikke kaste med sten, hvis ens bedsteforældre ejer et drivhus". Det havde gjort det langt sværere for os poder at mobilisere vores 50 cm høj stenkastende hær.

Jeg siger ikke at alle ordsrog er ubrugelige, men det er tæt på. Lad vær at opdrag dine efter dem, brug dem som rettesnor og tilpas dem efter situationen. Verden er i konstant forandring, det er gode gamel ordsprog ikke - de er udelige med mindre de moficeres til livet i dagens Danmark.