Sportspølsen

• et par sko str. 36-41
• håndklæde
• et par shorts
• T-shirt
• rene sokker
• shampoo
• rene underdrenge
...og for nogle, astamaspray

• Plus evt. årstidstillæg: Lange bukser, langærmet trøje, hue og handsker

Nu tror du måske, at jeg er på vej til OL i Beijing, og at at dette er min huskeseddel. Men nej, det er det ikke. Joachim B. Olsen tager med alligevel, så det projekt belv droppet. Et projekt som har intet med dette indlæg at gøre.

Ovenstående er en liste hentet fra min barndom, og fra de urimeligt kedelige, med desværre obligatoriske gymnastiktimer.
En gang om ugen skulle vi poder stå ret i kommuneskolens sursvedslugtende, ribbebefængte og højt-til-loftet-men-stadig-alt-for-få-kvadratmeter af en sadistlegeplads - gynmastiksalen. Jeg tror næppe at den rektangulære dødsdrom lever op til EU's nutidge krav og sikkerhed og god børneopdragelse. Gymnastikslaen var for os børn hvad Colluseum var for gladiatorerne, et sted der emmede af blod og død, men som samtidig dig chancen for at blive tiljublet af pøblen, eller hånet noget så vederstyggeligt af selvsamme. Man lærer hurtigt at der er stor forskel på, at være ham der uddeler blodtud i stikbold, fremfor at være tåben der griber bolden med næsen, og med vand i øjnene skriger på mor, mens læreren nervøst bærer en til omklædning (Sjovt skulle man altid bæres - "skide være med hvor du har slået dig, det vigtigtste er, at du ikke rører gulvet de næste par munutter" synes gymnastiklæreres ufravigelige mantra at lyde).


Gynmastiktimers gru fører mig af omveje til indlæggets egentlige pointe, nemlig tasken, hvori det enorme beklædningsarsenal befandt sig - Sportspølsen! Snørresækken, intersportposen eller bare gynnastiktasken. Kært barn har mange navne, men der findes unægelgt kun én sportspølse. En lille latterlig firkantet pose i en skrigende farve med et intersportlogo på siden og to snore i hver side, som både fungerede som lukkemekanisme og som stropper (stropper som iøvrigt var umulige at få lige lange). Det er mig stadig en gåde hvordan i hele hule helvede vores forældre fik plads til at det lort i så lille en taske? Var tasken fra fabrikantens side forsynet med et sort hul tilsvarende dem der findes i rummet, eller fulgte der en Gameboyen med Tetris til de voksne med i købet, så de kunne lære at pkke optimalt? Det var et sandt mirakel og en ligende maksimal udnyttelse plads er ikke set siden.

I dag ville jeg vil ikke engang kunne få plads til mit håndklæde eller bare enklet sko i tasken. Og mine arme vile sandsynligvis ryge af, hvis jeg forsøgte mig med at smide tornysteret på ryggen, for allerede som barn skar stropperne sig i godt ind i kødet. Nu er jeg voksen, og har derfor en sportstaske som nemt kan rumme Ærø. Det er pisseirriterende at slæbe rundt på , men når sporttøjs samlede åbenbart udvikler sig expotententielt med alderen og min mor ikke ikke længere gider pakker den for mig, så er der ikke rigtig nogen vej udenom.

ps - Hvis nogen har et billede at tasken modtages det med kyshånd,
eller i hvertfald et tak.