Wednesday, September 26, 2007

Kender du æbler?

Det vil jeg vædde med, at du gør! Du kender sikkert også flere slags æbler (ud over røde og grønne). På stående fod kan jeg nævne følgende sorter: Belle boskob, golden delecious, jonagored og ingrid marie. Måske du kan flere. Hvorfor kan vi det, når vi ikke kan sorterne på nektariner, bananer og kiwi’er? Det kan vi fordi æbler er stærkt overvurderede!

Vor Herre bevare os, et enkelt ævle i ny og næ er da ikke dårligt, men så gode er de jo heller ikke i forhold til alt muligt andet frugt. Hvor tit tænker man ”jeg ku satme godt æde et æble lige nu”. Stort set aldrig. Faktisk er jeg langt mere tilbøjelig til at få lyst til en banan eller en appelsin, sgutte et æble.


Æbler har med deres frembrusenhed i villabaghaver, regnestykker, supermarkeder og grønthandlere formået at bilde folk ind at de er de eneste frugter i universet der findes i flere varianter. Reklamefolk har heldigvis oplyst os om at der findes Chiquita-bananer, og bananer som ikke er chiquita. Men så er det også slut, der er stadig langt vej til æble-tilstande på bananmarkedet. Den gængse menneskehjerne tror at resten af verdens frugt kun fås i den ene variant dens navn beskriver - blomme, bare blomme, og det er det. Det bliver ikke bedre når vi snakker nektariner og ferskner, tværtimod. Hvilken en er det nu lige der er hvad, og ville det hele ikke være meget nemmere hvis man slog dem sammen til en og kaldte dem ferskenriner?

Næste gang jeg er i fakta ,vil jeg finde ud af hvilken sort jeg præcist har med at gøre, før jeg propper den i posen. For de kan sgu umuligt være ens, når de smager så forskelligt de der "10-for-tyve-frugter".

2 comments:

Anonymous said...

Hørt hørt, er det ikke også suspekt at de der grønne funklende æbler vi importerer kan bevare farve og form i måneder?

Tue said...

Hvad sker der for dig, hr. Frugtfascist? "Hvis æbler er i mange sorter, så skal alle andre også være det!". Det var sådan nogen som dig, der grundlagde nazismen ... eller ... arh, ja okay. Men alligevel. Du skal aldrig - og ja, jeg sagde aldrig - nedgøre æbler. Æbler er den mest fantastiske frugt - og så er det jo rent botanisk også et bær!

Nå, men æbler i sig selv er fantastiske. Og med lidt kulinarisk talent kan de også blive til æblekage (hvem fanden gider æde kiwikage?), tørrede æbler, æbleflæsk og ikke mindst æblejuice, som klart er i top tre over herlighedsjuicer.

Næste gang begynder du vel på, at fordi man kan stave Christoffer (Kristoffer / Christophpher / Kristofer / osv.) på mange måder, så skal navnet Ib have nøjagtig lige så mange stavemåder.

Æbler er fryd. Basta(-lås)!